13. maj 2026
Husk Triazolreglerne
Triazol-holdige svampemidler har været brugt i dansk landbrug siden 1980, og har lige siden været blandt de vigtigste aktivstoffer til bekæmpelse af svampesygdomme i alle landbrugsafgrøder.
I dag har vi kun få godkendte aktivstoffer tilbage med som indeholder triazol. Det drejer sig om Difenoconazol, Tebuconazol og Mefentrifluconazol. I tabellen fremgår det hvilke godkendte svampemidler som indeholder de nævnte aktivstoffer.

Det er vigtigt at føre sin sprøjtejournal, men det er mindst lige så vigtigt at holde styr på triazolregnskabet. FarmTracking kan hjælpe med at man ikke overskrider forbruget af triazol, men et andet godt planlægningsværktøj kan være ”Triazol-beregneren” fra SEGES, hvori man indtaster de planlagte behandlinger. Midlerne tæller ikke ens pga. aktivstof og koncentration, også er der forskel på afgrøder og ikke mindst vækststadier.
TRIAZOLBEREGNERI tabellen nedenfor ses det hvordan forskellige svampestrategier tæller i triazolregnskabet.

Dyster melding fra SEGES og kemifirmaer
Som bekendt er vores stærkeste triazolmiddel i vinterhvede ”Balaya” forbudt at anvende fra 16-07-2026. Desværre kan paletten af svampemidler snart blive endnu mindre. Det forlyder nemlig at triazolaktivstoffet tebuconazol (Orius Gold) kan være på vej ud, hvilket betyder at vi mister vores stærkeste middel om rustsygdommene. Som det fremgår af tabel 1, så indgår tebuconazol i flere kendte midler, som Folicur Xpert, Prosaro og Proline Xpert.
Hvis der er tvivl om reglerne er i meget velkomne til at kontakte Fjordlands planterådgivning.
Har du spørgsmål, eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...
KRISTOFFER G. NIELSEN
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSAKIVET