Hvad betyder den nye kvælstofregulering for markplanlægningen i 2026 og til 2027
Tilbage i 2021 besluttede partierne bag landbrugsaftalen, at arbejde hen på en ny kvælstofregulering fra 2027 og frem og med aftalen her fra begyndelsen af december, er man nu klar til at sætte den i værk. Med den nye regulering går man fra kvælstofkvoter og krav til målrettede efterafgrøder til en ordning, hvor den enkelte bedrift tildeles en samlet udledningskvote til hver af de vandoplande, som der afvandes til.
Den politiske aftale indeholdt en løsning, hvor udledningskvoten for 75 procents vedkommende bliver fastlagt solidarisk, så alle landbrugere i et område skal yde den samme indsats og hvor de 25 procent af kvoten fastsættes som en fast værdi afhængigt af kvælstofretentionen på de enkelte marker. I praksis betyder det, at næsten alle landbrug i vores område vil få temmelig lave udledningskvoter.
Stort set alle landbrug vil også få en væsentlig udfordring med at nå i mål med den lave udledning, som der bliver krav om. Enkle bedrifter, som drives meget ekstensivt, med meget græs eller som ligger rigtig ideelt vil i forvejen ligge med en lav udledning og skal derfor ikke lave en særlig tilpasning.
Naturgivne forskelle mellem arealernes evne til at holde kvælstof tilbage
Den grundlæggende idé med ordningen er at udnytte viden om kvælstoffets omsætning på vej til fjorden.
Om arealer, som naturligt er dårlige til ”at få kvælstof til at forvinde”, siger man, at de har en lav kvælstofretention. Med de nuværende regler medregnes tiltag ligeligt, uanset hvilken retention der er fastsat på marken. Fremover vil effekten tælle ekstra, måske det dobbelte eller tredobbelte, hvis efterafgrøder, nedsat kvote eller en særlig afgrøde lægges, hvor jorden holder dårligst på kvælstoffet.
I praksis vil det betyde, at bedrifter med stor variation i retentionen, vil have gode muligheder for at tilpasse sig. Bedrifter uden disse forskelle vil have sværere ved at tilpasse sig. Har man mulighed for at tilpasse sit sædskifte, bliver det nemmere at komme i mål. Det bliver sværere at komme i mål, hvis man vil køre med det samme sædskifte i alle ens arealer.
Sædskifter tæller som noget nyt også med
Virkemidlerne til reduktion af udvaskningen, som vi kender fra den nuværende regulering, vil fortsat være gældende:
Efterafgrøder
Præcisionsjordbrug
Tidlig såning
Nedsat N-Kvote (Nedsat N-tildeling
Mellemafgrøder
Som noget nyt vil sædskiftet og den måde man dyrker den enkelte mark på også have en indvirkning på det tal som konkret beregnes for udvaskningen fra den enkelte mark. Kort fortalt kan man sige, at der ikke længere er frit valg af afgrøder i de enkelte marker, hvilket vi ellers er vant til nu, når bare vi lever op til kravet om efterafgrøder og GLM-kravene.
Udgangspunktet er i praksis - for stort set alle bedrifter i Fjordlands område - at de skal ramme et niveau for udvaskning svarende til vårbyg med efterafgrøde. Det er det såkaldte braklægningspunkt, som blev besluttet af politikerne i juni 2025.
Der findes kun enkelte afgrøder, som har en lavere udvaskning end vårbyg med efterafgrøder. I praksis skal løsningerne findes ved en kombination af et ændret sædskifte, fuldt tryk på efterafgrøder, alternativer og en målrettet indsats, hvor de enkelte afgrøder placeres så den samlede effekt på kvælstofudvaskningen bliver bedst.
Hvad kan vi gøre når planen for 2026 skal lægges
Vi har endnu ikke mulighed for at regne konkret på de enkelte bedrifter og markplanen for 2026 og 2027. Planen er, at det fremtidige gødningsår følger kalenderåret. Reglerne træder i kraft fra begyndelsen af 2027 og første år løber frem til 31. december 2027. Der er i praksis ikke så stor forskel på udvaskningen fra en vårsæd og en vintersædsmark gennem sæsonen. Det vigtigste er hvad der sker med marken i løbet af efteråret. Altså om der sås vintersæd i efteråret 2027 eller om der er efterafgrøde. Et fokuspunkt kan evt. være, at man får planlagt omlægning af kløvergræs i foråret 2026 i marker, hvor en tilsvarende omlægning i 2027 vil være uheldig.
JAKOB NIKOLAJSEN
Teamleder, plantrådgiver
"I praksis skal løsningerne findes ved en kombination af et ændret sædskifte, fuldt tryk på efterafgrøder, alternativer og en målrettet indsats, hvor de enkelte afgrøder placeres så den samlede effekt på kvælstofudvaskningen bliver bedst."
Planen for 2027
Som beskrevet ovenfor, så er systemerne endnu ikke klar. Vi kan tidligst forvente, at vi engang efter sommerferien, kan regne på de enkelte bedrifters markplan for 2027. Indtil da må vi nøjes med at regne på nogle ”typesædskifter”. Her vil der stadig skulle tages udgangspunkt i enkelte konkrete bedrifter og den udledningskvote, som den bedrift må antages at bliver tildelt i 2027. Vi har fået meddelt at et regneark, som kan bruges til de beregninger, bliver tilgængeligt i januar 2026.
Mulighederne for tilpasning vil variere meget fra bedrift til bedrift
Når jeg bliver spurgt om at sige noget generelt, om hvordan og hvor ”hårdt” de forskellige typer af bedrifter bliver ramt, så er det vanskelig at blive tilstrækkelig konkret i udmeldingen. Det skyldes primært den måde reguleringen er bygget op på. For to i udgangspunktet ens bedrifter -i størrelse og produktion- kan i praksis være temmelig forskellig ramt, selvom de ligger tæt på hinanden. Retentionen for deres marker kan være forskellig og deres muligheder for at bruge den forskellighed vil også variere. Er der store forskelle på den enkelte bedrift, så er det typisk en fordel.
Resultatet er, at naboer kan komme hjem fra planlægningsmøde med planterådgiveren, med et temmelig forskelligt resultat, selvom bedrifterne udefra ligner hinanden.
Vi har i Fjordland valgt ikke at uddanne nogle rådgivere til specielt at tage sig af rådgivning i den nye kvælstofregulering, men i stedet skal alle kunne hjælpe jer videre med den mest optimale plan for den fremtidige drift. I forbindelse med planlægningen til 2026 har de fleste af jer allerede oplevet, at vi forsøger at kigge længere frem og tager en snak om retentionskort og muligheder for tilpasning på jeres bedrift – nåede I det ikke i forbindelse med planlægningsmødet, så tag fat i din rådgiver. Vi bliver hele tiden lidt klogere på tingene - nogle forhold er nu faldet på plads, men mange af vores spørgsmål står stadig ubesvaret hen. Det er dog klart, at vi i fællesskab står med en stor udfordring i forhold til at få tingene på jeres bedrifter tilpasset, så I ikke får tab, som er større end den forventede kompensation.
Planen er at den nye regulering er midlertidig og gradvis lempes efterhånden som de kollektive projekter bliver gennemført. Vi forsøger derfor fortsat at holde fokus på at finde gode løsninger gennem et vådere landskab, samtidig med at jeres konkrete udfordring med at overholde den tildelte udledningstilladelse fortsat har vores fulde fokus.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver
