Hvad er status på den nye regulering og markplanen 2027?

Stort set alle landmænd i Fjordlands område bor i et opland, som er reguleret til braklægningspunktet, hvilket er en meget hård regulering. Der er kun få bedrifter, hvor jorden ligger, så de i store træk kan forsætte uden de store ændringer.

Naturejendomme, ejendomme med meget græs og økologiske ejendomme med en heldig placering vil typisk kunne leve op til kravene i den nye regulering uden særlige ændringer.

I efteråret 2026 vil det være muligt at etablere vintersæd uden at det får nogen stor betydning for udledningen i efteråret 2027. Men etablering af vintersæd i efteråret 2027 bliver vanskeligt.

Hvad er den billigste tilpasning, som jeg kan lave på mit landbrug for at udledningen kommer tættere ned mod udledningsgrænsen? – Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille os selv gang på gang

Reduktion af N-tilførslen til et niveau på 85% – 90% af normen vil på de fleste bedrifter være en af de billigste tilpasninger – særligt hvis der er muligt at lave en god gødningsplan, hvor harmonien stadig kan udnyttes fuldt ud. Ofte vil det dog give mening, at lave andre ændringer inden og så bruge N-tilførslen til de sidste justeringer.

Sædskifteændringer vil være nødvendige på rigtig mange ejendomme - også drastiske ændringer. Vintersæd vil blive erstattet af vårsæd med efterafgrøder, og majs til helsæd vil blive erstattet af græs og vårbyg med efterafgrøder. De billigste ændringer vil være fra vintersæd til vårsæd på sandjord, på lerjord er omkostningen betydelig større.

I den forsimplede debat, som har fyldt medierne de seneste uger har brak fyldt meget. Ofte er brak ikke den bedste løsning, men der er måske lige så meget mening i dyrkning af ekstensivt græs. Husk dog at brakken skal blive liggende året ud, og at de eksisterende brakmarker kan have en ekstra lav udledning næste år, da de ikke har fået gødning de foregående år. Nye brakmarker har højere udledning, da der er eftervirkning efter tidligere gødskning.

Der vil skulle være efterafgrøder næsten overalt og det er vigtigt, at det etableres rettidigt - måske skal en tommelfingerregel være, at man i planen sætter sådatoen til den 24. august, det er mest realistisk i Nordvestjylland.

I plante- og grisesædskifterne vil der ske et stort skifte så vinterrug og vinterhvede må ud af planen og vårbyg og vårhavre med efterafgrøder kommer til at fylde meget mere.

I grovfodersædskifterne bliver det være svært at få plads til majsen, det vil blive erstattet af græs og vårbyg med udlæg.

Der vil være plads til vinterraps i planerne, men typisk skal der en efterafgrøde efter – ikke vintersæd. Særligt på den bedre jord vil vinterraps etableret efter kløvergræs kunne være en afgrøde, som erstatter majs efter kløvergræs, dog uden at have nogen særlig kvalitet som foder på et kvægbrug.

Frøgræs i sædskiftet er godt, men øvrige specialafgrøder er generelt udfordret af højere udledninger, særligt hvis de høstes sent. En høj pris på en afgrøde, kan dog retfærdiggøre en større udledning. F.eks. er mange andre tilpasninger billigere end at fjerne kartofler fra planen, når man har leveringsrettigheder på stivelseskartofler eller afsætningen på plads af spise- eller læggekartofler.

Nedsat kvote virker ikke i bælgsæd og særligt hestebønner er også udfordret af et sent høsttidspunkt, som gør det tæt på umuligt at etablere en effektiv efterafgrøde.

Det kan lyde voldsomt, men på nogle bedrifter vil det give den mest effektive planlægningsproces, hvis vi lægger ud med at have vårbyg med efterafgrøde i alle marker, der ikke i forvejen er brak eller græs/kløvergræs, og så se hvilke øvrige afgrøder, det er muligt at have ud over det.

En god plan for 2027 er ikke færdig før den enkelte landmand kan tage ejerskab over planen og den ikke alene er optimeret ned til udledningsgrænsen, men så der sikres det bedst mulige resultat i marken med respekt for, at det også er muligt at optimere produktionen inde i stalden.

De kort der viser, hvor meget hver mark må udlede er ved at være på plads, men Styrelsen oplyser, at de først er helt på plads ultimo september. Det er de kort, som afgør, hvor meget de enkelte marker må udlede. Så fra oktober bør vi kunne lave reelle planer, som vi er sikre på, kan leve op til kravene.

Der kommer en kompensation til dem, der er ramt at den hårde regulering, og det er i vores områder langt de fleste bedrifter.
- Der bliver et basistilskud til bedrifter, der er ramt af reguleringen.
- Der kan søges et grovfodertillæg til grovfoderafgrøder
- Der kan søges et husdyrgødningstillæg i de udsatte områder
- Der er ikke meldt satser ud, men ud fra de afsatte midler, kan vi gætte på godt 500 kr. pr ha i gennemsnit som kompensation – de heldige får mindre.

Bedrifter under 10 ha ser ud til at være undtaget fra reglerne.