Hvilke blomster skal du indså i din blomster- eller bestøverbrak?

Begge er tiltag, der kan supplere naturarealerne med nektarkilder til enligbier, humlebier sommerfugle og mange andre bestøvende insekter. Det giver dog bedst mening, hvis det ligges op af et eksisterende naturareal, blomstrende læhegn eller lignende. Desuden skal du være opmærksom på at mange insekter overvintre i det nedvisnede eller vintergrønne plantemateriale, eller i jorden omkring planterne. På den måde risikerer du at lokke en masse insekter til for så at tage livet af dem, det vi kalder en økologisk fælde. Men da der kun er et aktivitetskrav hvert andet år, kan du afhjælpe skaden lidt, ved at dele arealet op så det kun er halvdelen du kommer over ad gangen. Så sikre du at insekterne i det mindste kan overleve på den anden halvdel. Kontinuitet er rigtig vigtigt for en god biodiversitet.

Arealet må slås af (men ikke noget krav) efter 1. juli og frem til 30 april. Det afslåede må ikke udnyttes og materialet må ikke fjernes fra arealet. Men det afslåede materiale må gerne samles i en bunke, i et hjørne. Mange plantearter trives bedst under næringsfattige forhold og med et minimum af græs. Derfor vil det være en stor fordel for blomsterplanterne at det afklippede materiale kørers sammen hvis arealet slås, så næringen og skyggevirkningen mindskes. Det vil over tid give de såede blomsterplanter bedre konkurrencevilkår frem for græs og brændenælder. Der må ikke sprøjtes på arealerne, ej heller på problemarter som flyvehavre og bjørneklo. Problemarter må dog slås selektivt.

Blandt de rigtig gode arter til at understøtte den danske bestøver biodiversitet, bør blåhat og kællingetand særligt fremhæves. De har begge en række insekter tilknyttet der er oligolektiske (helt afhængig af netop den plante for at kunne overleve). Over 100 forskellige arter lever af bladene på kællingetand bl.a. flere af de smukke blåfugle, og endnu flere bestøver besøger den, med stor fornøjelse. Blåhat har også flere arter tilknyttet, bl.a. blåhat jordbi der skal bruge pollen fra blåhat til sine larver, blåhatlanghornsmøl, og blåhat hvepsebi, der lever at blåhat jordbiens larver. Desuden besøges blåhatten af en masse enlige bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer mv.

Blandt de andre gode arter kan nævnes almindelig røllike, rundbælg, cikorie, musevikke (som er larveplante for isblåfugl), lucerne, vild gulerod, vild kørvel, rødkløver, hvidkløver og hvidokseøje.

Når du skal sammensætte en blanding af blomster, skal du tænke på at der skal være blomstring over hele sæsonen. De første insekter er aktive når temperaturen rammer 7 grader, så der er typisk insekter fra marts til november. For at leve op til kravene for blomster og bestøverbrak, skal plantningen være veletableret. Det kræver at du udsår planter, der passer til marken. Så vælg også plantearter efter jordtype og fugtighed.

Hvis du vil vælge en nemmere løsning, kan du vælge at købe færdige blandinger til formålet. DSV har en blanding der dækker både blomster og bestøverbrak. Denne skal udsås med 10-15kg/ha. Med den skal du dog være opmærksom på at den hovedsageligt er blandet af ikke danske arter, og primært giver mad til honningbier. Dog indeholder den hvid- og rødkløver.

DLF har to tilsvarende blandinger, MFO Bestøverbrak, udsås med 6-8 kg/ha, denne indeholder ligeledes primært ikke danske arter, dog rød- og hvidkløver.

DLF har også en pollen og nektarblanding, der er udviklet i samarbejde med dansk biavlerforening. Denne indeholder også kællingetand, der er en rigtig fin art at få ind. Denne udsås med 15kg/ha.