Hvilken strategi mod ukrudt bør vælges i vinterbyg?
Som i de øvrige vintersædsarter er timingen af ukrudtsbekæmpelsen her i efteråret meget vigtig. I Vinterbyg er det særdeles vigtigt, da der er begrænset muligheder for opfølgning til foråret, især på græsukrudtet.
Strategi
I Vinterbyg er basismidlerne Boxer kombineret med Mateno Duo eller DFF. Strategien for ukrudtsbekæmpelsen afhænger i høj grad af såtidspunktet, men også ukrudtstrykket i den enkelte mark. Alm. vinterbyg såes typisk omkring medio september, men efterhånden som hybrid vinterbyg vinder indpas, er det blevet langt mere almindeligt at så vinterbyggen i starten af september.
Da de nævnte midler primært er jordmidler, så opnås den absolut bedste effekt ved behandling lige før ukrudtets fremspiring.
Timing af ukrudtsbekæmpelse i tidligsået marker giver de største udfordringer, da fremspiringen kan ske på mindre end en uge og temperaturerne ikke er velegnet til Boxer.
Vigtigt! Mateno Duo må ikke blandes med Boxer i vinterbyg, og der skal som minimum være 1 uge imellem de to behandlinger.
Anbefaling - Normal såtid
St. 10-11: 0,35 l/ha Mateno Duo (så snart sprøjtespor er synlige, anvend evt. Mateno Duo timer)
St. 11-13: 1 - 1,5 l/ha Boxer + mangan (bekæmpelse af bladlus anbefales i st. 13-14)
Alternativt
St. 10-11: 0,075-0,1 l/ha DFF + 1,25-1,5 l/ha Boxer
OBS på forholdene for Boxer! – Ved større mængder rajgræs øges Boxer til 1,75-2 l/ha.