+45 96 15 30 00

19. september 2024

Hvilken strategi mod ukrudt i vinterrug bør vælges?

Vinterrug har rigtig god konkurrenceevne mod ukrudt. Om foråret starter vinterrugen tidligt op ved lavere temperaturer og når varmen kommer, har den nærmest eksplosiv vækst. Om efteråret går det lidt langsommere og hvis man bare ser til, kan ukrudtet etablere sig og presse kulturplanterne.

Det er derfor vigtigt at sikre en god ukrudtsbekæmpelse om efteråret - hvis der er ryddet godt op om efteråret kan forårs sprøjtningen ofte spares.

Midler og dosis

Flere forsøg har vist at rettigheden med Mateno duo betyder mere end dosis, i vinterrug er den maksimale tilladte dosis 0,35 l pr. ha.

Bayer har udviklet en model, der ud fra så dato og vejrmelding kan beregne det mest optimale sprøjtevindue med Mateno Duo. Find linket til Mateno Duo timeren her.
Tabellen viser forskellige behandlinger, ved forskellige scenarier

SCENARIER

1. BEHANDLING

2. BEHANDLING

PRIS

BEMÆRKNINGER

Tokimbladet ukrudt + raps + valmue + storkenæb + græsukrudt
Stadie 10-11
0,35 Mateno Duo
14 dage senere
0,75-1 l Boxer
236-326 kr. pr. ha.
Mateno Dou må ikke blandes med Boxer i Vinterrug.
Tokimbladet ukrudt + Enårig + vindaks
Stadie 10-11
0,075-0,1 l DFF
0,75-1 l Boxer
155-310 kr. pr. ha.
Svag effekt på spildraps.
Ved tidlig såning splittes behandlingen så Boxer køres 14 dage senere.
Sen såning efter 25. september Tokimbladet ukrudt + Enårig + vindaks.
Før fremspiring
0,1 DFF
0,75-1 l Boxer
155-310 kr. pr. ha.
Sprøjtning før fremspiring.
Sprøjtning 4-7 dage efter såning anbefales. Højeste dosis ved forventning om meget ukrudt eller ved pløjefri dyrkning.
Mateno Duo og Boxer har den bedste effekt på græsukrudt og er en bred løsning overfor tokimbladet ukrudt.

Man skal være opmærksom på, at man i Vinterrug ikke må blande Mateno Duo og Boxer. Kør Mateno Duo når man kan se sprøjtesporet, og rugen har skiftet farve fra rød til grøn.

Boxer udbringes tidligst 7 dage efter når gennemsnitstemperaturen er under 14-15 grader og dagtemperaturen holder sig under 18 grader. (Ved højere temperaturer er der risiko for fordampning).

Find andre mulige løsninger her

FIND ANDRE LØSNINGSFORSLAG

Sprøjteteknik

Når du anvender prosulfocarb (Boxer) er der lovkrav om at anvende en sprøjteteknik, der giver mindst 75 procent afdriftsreduktion. Men på grund af fund af prosulfocarb på frugt og grønt i 2020 og 2021 råder vi til at bruge 90 procent afdriftsreduktion.
Har du brug for indspil til din plan, er din planterådgiver klar til at hjælpe...

THOMAS GRAM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram