Det kan normalt forebygges ved 1-3 sprøjtninger med manganholdige midler. Et alternativ til dette kan være placering af maksimalt 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak (70 kg gødning) samtidig med såning. Placering giver bedre effekt end bredspredning, og iblanding af gødningen i udsæden er også en effektiv mulighed.
Brug af svovlsur ammoniak er mest aktuelt, hvor der er tale om marker meget kraftigt disponeret for manganmangel, og/eller hvor udsprøjtning af manganholdige midler kan glippe. Hvis der samtidig er tale om arealer, der har behov for tilførsel af fosfor i handelsgødning, kan svovlsur ammoniak erstattes af diammoniumfosfat.
Behovet for tilførsel af fosfor i handelsgødning afgøres i høj grad af mængden af fosfor i husdyrgødning og fosfortallet.
Særligt kolde forhold eller et dårligt såbed kan give et behov for tilførsel af fosfor i efteråret, også selvom fosfortallene ikke er specielt lave. På marker hvor der høstes normale udbytter med eller uden tilførsel af fosfor, er der næppe grund til at tro, at marken kvitterer meget for tilførsel af fosfor.
Særlige arealer er marine aflejringer, hvor der i forsøg er set store merudbytter for fosfor på trods af høje fosfortal. Marine aflejringer forekommer især i Nordjylland, men også andre steder i landet langs fjorde og tidligere fjordområder. Se figur 2. På disse arealer kan det være nødvendigt at tildele fosfor i efteråret, idet forsøgsresultater peger på, at tilførsel i foråret alene ikke giver samme effekter.
Tilførsel af fosfor i efteråret kan f.eks. ske i form af diammoniumfosfat (DAP, NP 18-20-0). Placering af diammoniumfosfat om efteråret giver både en fosforvirkning, en kvælstofvirkning i sig selv, og en afledt forsurende effekt, som har en effekt på manganmangel ligesom svovlsur ammoniak. Sammenblanding af DAP og såsæd må formodes at give en større effekt end placering, især ved lave mængder af gødning, da gødningskornene er tættere på roden.
Fosfor kan også tildeles i NPK-gødning, men i de fleste NPK-gødninger indgår også nitratkvælstof, der ikke vil bidrage med en forsurende virkning. Der kan bruges ammoniumbaseret NPK-gødning, men disse indeholder ofte en stor andel kalium, der kan være spireskadende i større mængde. Disse NPK-typer har typisk et lavt kvælstofindhold fx NPK 8-11-20 og NPK 10-9-18. Disse gødninger vil være mere velegnede til placering end til blanding i såsæden. Hvis iblanding ønskes, bør ikke anvendes mere end en 20-30 kg K pr. ha.
I tilfælde, hvor efterårsgødskningen specielt bruges til at afhjælpe et fosforbehov, kan det give mening at anvende triplesuperfosfat (TSP), som en ren fosforgødning. Dette kan være tilfældet på eksempelvis marker på marine aflejringer eller hvor man ikke ønsker at tildele kvælstof i efteråret, f.eks. efter raps.
Figur 2
Jordartskort over Danmark (1:200.000). Fra GEUS’ kort over Danmark. Marine aflejringer udgøres af de to jordarter ’Ældre havaflejringer’ (lilla) og ’Marint sand og ler’ (lyseblå).
Det er velkendt, at en god kaliumforsyning kan være med til at sikre overvintringen i år med meget barfrost. I praksis har det været svært at vise merudbytter for efterårstilførsel af kalium selv ved kaliumtal på 4 på sandjord.
Efterårsgødskning af vintersæd bør kun ske efter en konkret vurdering af behovet. Er man i tvivl, kan man prøve at gøre det i striber eller på hele marken, men hvor man efterlader ubehandlede striber. Det vil være en simpel måde at få et visuelt indtryk af effekten. Det visuelle indtryk er dog ikke altid sigende for den konkrete effekt ved høst. Vil man gøre lidt mere ud af det, bør man udlægge striber med og uden behandling, som kan høstes og vejes individuelt ved høst.
