Der er igen i 2024 et krav, at man ved kontrol skal kunne fremvise et udfyldt IPM-skema (se undtagelser længere ned i artiklen). For at kunne udfylde skemaet, skal der være indsendt sprøjtejournal for 2023. Hvis din sprøjtejournal ikke allerede er indberettet, bør du tage fat i din planterådgiver og sørge for at få styr på det.
Din planterådgiver kan ikke udfylde skemaet for dig
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det kun er ca. 50% af de bedrifter, hvor der allerede er indsendt Sprøjtejournalindberetning (SJI), hvor IPM-skemaet også er blevet udfyldt. Der er bødestraf, hvis man ved kontrol ikke kan fremvise et udfyldt IMP-skema. Vi må derfor på det kraftigste anbefale at få IPM-skemaet udfyldt. Sidste chance for at udfylde IPM-skema er 31. marts. Efter deadline er det ikke muligt at indsende skemaet.
Du er undtaget fra at skulle udfylde IPM-skemaet, hvis du kan gå ind under ét af følgende punkter:
Bedriften dyrker mindre en 10 ha (skov inkluderet)
Bedriften er økologisk
Bedriften har ikke anvendt sprøjtemidler de seneste to plan perioder
Bedriften har ingen omdriftsarealer i planperioden
Bedriften er nyoprettet
Formålet med IPM-skemaet er at øge fokus på IPM-principperne.
De 8 princeipper for IPM
1. Forebyg problemer ved at vælge et sundt sædskifte, sunde sorter og god dyrkningsteknik. 2. Kend skadevolderne og søg råd hos rådgivere. 3. Brug varslinger, prognoser og skadetærskler. 4. Vælg ikke-kemiske metoder, når de er effektive og rentable. 5. Vælg de bedste og mest skånsomme pesticider. 6. Tilpas doseringen efter problemet. 7. Vælg midlerne med omhu, så ukrudt og skadevoldere ikke udvikler resistens. 8. Vurdér, om sprøjtningerne har virket tilfredsstillende.
Hvis du har problemer med at få udfyldt IPM-skemaet kan du kontakte din planterådgiver, så kan vedkommende guide dig til, hvordan du skal gøre.