+45 96 15 30 00

7. december 2022

IPM-skema

I denne tid udsendes digitalt brev om udfyldelse af IPM-skema. Du udfylder skemaet online og får det sendt til din virksomheds digitale postkasse. Skemaet bliver IKKE indberettet eller kontrolleret, men skal kunne fremvises ved kontrol fra Landbrugsstyrelsen. Landbrugs- eller Miljøstyrelsen forholder sig ikke til besvarelsen, men alene til at skemaet er udfyldt. Der er hjemmel til bøde ved manglende fremvisning af udfyldt skema. Bureaukrati af værste skuffe, vil nogen måske mene.

Skemaet udfyldes via miljøstyrelsens SJI-system.

Du logger ind med virksomhedens MitID/digital signatur. Der er ikke mulighed for at give fuldmagt til andre.

Udfyld IPM-point skemaet selv
Skemaet indeholder 14 spørgsmål. 8 af spørgsmålene besvares automatisk med data fra Fællesskema og fra sprøjtejournalindberetningen SJI. Seks spørgsmål skal du selv besvare med afkrydsning ud fra opstillede svarmuligheder.
Da skema udfyldes automatisk og ved simple afkrydsnings-spørgsmål, og der samtidig ikke kan besvares forkert i skemaet, opfordrer vi alle landmænd til selv at udfylde skema. Det kan give mening at drøfte sit udfyldte skema med sin planteavlskonsulent i anden sammenhæng, da skema kan give et fingerpeg om udfordringer i dit markbrug. Det er der sund fornuft i.
Skemaet kan først udfyldes, når Sprøjtejournalindberetning for 2021-2022 er indsendt.

Hvilke landbrugere skal udfylde IPM-point skema?
IPM-skema skal udfyldes af bedrifter med et dyrket areal på min 10 ha og med jord i omdrift. Der er visse undtagelser for ikke at skulle indsende, f.eks. hvis man ikke anvender pesticider. Når du logger ind i skemaet, vil systemet selv kontrollere om du skal udfylde skemaet, eller er omfattet af undtagelserne. Skemaet kan ikke kontrollere om du er fritaget, fordi din bedrift er nyoprettet i denne eller forrige planperiode og dermed ikke indeholder data i SJI.
De 14 spørgsmål giver forskelligt antal point. Når du har udfyldt skemaet får du en oversigt over karakter for de enkelte svar og det samlede IPM point for bedriften. Der kan maksimalt opnås 100 point.

IPM-principperne - rettidig omhu og sund fornuft
Der er opstillet 8 IPM-principper. De omhandler:
Forebyg problemer ved at vælge sundt sædskifte, sunde sorter og god dyrkningsteknik
Kend skadevolderne, og søg råd hos rådgiverne
Brug varslinger, prognoser og skadetærskler
Vælg ikke-kemiske metoder, der er effektive mod ukrudt og skadevoldere
Vælg de bedste og mest skånsomme plantebeskyttelsesmidler
Tilpas dosering efter problemet
Vælg midlerne med omhu, så ukrudt og skadevoldere ikke udvikler resistens
Vurdér, om sprøjtningerne har virker tilfredsstillende

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
Tlf: 9618 5725
Mail: mri@fjordland.dk
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram