IPM tiltag til forebyggelse af græsukrudt

IPM tiltagene vil blive en stadig større del af at drive planteavl fremover, da den kemiske plantebeskyttelse er under pres fra omverdenen, samt resistens mod de godkendte midler bliver stadig mere udbredt.
IPM er helt fortalt, en samling af mange tiltag der i sidste ende skal forebygge sygdomme, skadedyr og opformering af ukrudt.

Den første og største faktor er et sundt og bredt sædskifte, hvor vårsæd, samt afgrøder som raps og evt. hestebønner er med i rotationen.
Her får du også mulighed for at bekæmpe græs med andre virkemekanismer end de gængse græsmidler i korn.
At så vårsæd efter en frøgræsmark, giver mulighed for at spildfrø af frøgræs kan lægge urørt i l efteråret, hvorved en stor del af frøene går til grunde.
Græs til slæt eller kartofler er også gode alternativer til kornsædskiftet.
Tidlig såning, pløjefri dyrkning og meget vintersæd, er omvendt det som giver opformering af græsukrudt.

Har du væselhale på dine arealer vil flere år med vårsæd, gerne 3 eller mere, være det bedste værn, da de herved ikke kan sætte frø.
Alm rajgræs skal have kuldepåvirkning for at sætte frø.
Italiensk rajgræs og agerrævehale, kan sætte frø uden kuldepåvirkning, men i meget mindre grad end hvis de havde stået vinteren over i en vintersædsmark.

Foto: SEGES. Tydelig forskel på tidlig og sen såning, de rene parceller er sået 25. sep. og dem med græsukrudt den 3. sep.

Senere såning af vintersæd mindsker som bekendt bestanden af græsukrudt.

Som udgangspunkt halverer du fremspiringen af ukrudtsplanter for hver gang du udsætter såtidspunktet med 14 dage. Du vil samtidig få en bedre virkning af dine jordmidler, både i forhold til rettidighed og jordfugt samt at de lavere temperaturer mindsker fordampning af boxer.
Skal der sås tidligt af hensyn til efterafgrøder, bør du nøje have udvalgt marker med en god forfrugt, og et lavt tryk af problemgræsser.

På billedet her, kan det tydeligt ses, hvor der er sået tidlig kontra sent sået i et forsøg lavet af SEGES.

Foto: SEGES. Stor forskel i det fremspirede græsukrudt ved 3 ugers udsættelse af såtidspunkt.

Eneste forskel i blokken, er såtidspunktet, hhv. 3. september ved parcellerne med græsukrudt og 25. september, ved dem der er ren hvede.

Forsøget set tæt på, her en parcel der er ubehandlet kemisk, kun falsk såbed samt såtidspunkt er til forskel.
Til højre sået 3. sep. Og til venstre lavet falsk såbed 3. sep. Og sået den 25. sep.

Lad din stubmark ligge urørt så længe som muligt, herved dør en stor del af de spiredygtige frø.
Vil du ud og foretage jordbehandling, bør det ske i max 2-3 cm dybde, her ville en strigle være oplagt, de kraftigere jordbehandlinger vil tvært imod gemme frøene, til senere spiring.

Varièr bredden af forageren fra år til år, så du ikke pløjer store mængder græs op igen. En nem ting at praktisere med en ret stor effekt.

Skal der være vintersæd på problem arealer, spiller valget af afgrøde ind. Vinterrrug, vinterbyg, og triticale, i den rækkefølge, har alle en bedre evne til at konkurrere med ukrudt end vinterhvede, forudsat de er sået på samme tid. Muligheden for kemisk bekæmpelse af ukrudt er dog bedre i vinterhvede end i vinterbyg og vinterrug.

Fordelen med den øgede konkurrenceevne i disse afgrøder, bliver dog udjævnet hvis man sår hybridvinterbyg og hybridvinterrug i lavere udsædsmængder tidligt.

I forlængelse af konkurrenceevnen i afgrøder, kommer naturligvis muligheden for at øge udsædsmængden.
På nyere såmaskiner er det muligt hurtig at øge dosering i de stive pletter fra førerhuset.
Alternativt kan man få lavet en gradueringsfil hvis såmaskine og traktor kan håndtere disse.
Er dette ikke muligt, vil det være en god ide at generelt gå op i udsædsmængde på problemarealer der skal være vintersæd i.

Alt dette er hverken nyt eller nyskabende, men absolut noget der bør ligge i baghovedet når du planlægger hvordan dit sædskifte i marken fremover skal være.
De andre tiltag kan også ligge som inspiration, til når du skal have vintersæd i dine marker, især hvis du sammen med, har problemer med græsukrudt.
De kemiske muligheder er under pres af forskellige årsager, og de midler vi har tilbage, skal vi gøre et godt stykke arbejde for at holde deres virkning god så længe som muligt, derfor vil alle eller nogle af disse tiltag implementeret på din bedrift have en stor effekt.