7. juli 2022
Jordprøver for sæson 2022/23
Ideelt tidspunkt for jordprøver
Vi er nu godt på vej ind i den nye sæson og markerne er så småt ved at blive høstet, det er derfor nu det er ideelt at få udtaget jordprøver. Så du skal ikke hænge i bremsen for at undgå at komme bagerst i køen.
Jordprøver er din sundhedsrapport på din jord. Det er her du kan få svar på om der er nogle forhold i jorden, der kan være skyld i svingende udbytter eller måske misvækst. Det kan også være du benytter dig af kvægundtagelsesbrug og skal have udtaget jordprøver hvert 4. år, disse prøver skal være udtaget inden d. 1/8-2023, vend evt. situationen med din konsulent til markplanlægning, så du ikke kommer på bagkant med reglerne.
Husk også at der fremadrettet er krav om teksturanalyse hvis JB-nummeret på din jord skal justeres i forhold til tidligere udtagne ler analyser. De gælder for altid, men skal dog udtages.
Fjordland har stor kapacitet, men vi har også en venteliste, så hvis du vil sikre dig udtagning hurtigst muligt, så kontakt din planteavlskonsulent i dag for at blive skrevet op. Jo før jo bedre, især hvis resultaterne skal bruges til kalkning i dette efterår eller i kommende forår.