7. september 2022
Kaligødskning af vintersæd
En god kaliforsyning kan være med til at sikre overvintringen i et år med meget barfrost, men i praksis er det svært at vise merudbytter for en sådan tilførsel. Det er især sandjorde med kalital under 4, der kan have behov, men husk på, at kaliforsyningen også er vigtig for et stort udbytte. Fra mange jordbundsanalyser ved vi, at kalitallet er lavt på mange bedrifter.
Kaligødskningen i vintersæd på sandjorde foretages bedst fra sidst i september. Der anvendes 75-100 kg Kali-50 pr. ha.