Kan alternative gødninger blive en del af fremtidens planteavl?

En del alternative gødningskilder kommer fra fødevareindustrien. Det kan være restprodukter fra kartoffel-, sukker- og fødevareproduktion, som enten bruges direkte eller indgår i biogas.

Produkterne er allerede i brug i Danmark, men afhænger af lokale aftaler med biogasanlæg og leverandører. De er ofte billige eller gratis, fordi de skal bortskaffes et sted fra. Transport og håndtering har dog stor betydning for økonomien.

Kompost kommer typisk fra kommunalt have- og parkaffald eller større kompostanlæg.

Det bruges primært til at forbedre jordens indhold af organisk materiale og jordstruktur – og ikke som en egentlig gødning.
Kompost er ofte billig eller gratis, men transporten betyder meget for, om det kan betale sig i praksis.

Nogle gødningsproducenter arbejder med kød- og benmel og andre animalske restprodukter i deres gødninger. Et eksempel er YaraSuna, som kombinerer organiske råvarer med mineralske næringsstoffer til special- og økologiske gødninger.

Biokul fremstilles ved at varme biomasse op uden ilt (pyrolyse). Det er ikke en egentlig gødning, men et jordforbedringsmiddel.

Afhængigt af råvaren kan biokul indeholde små mængder næringsstoffer som fosfor, kalium og calcium, men indholdet er meget varieret. Disse næringsstoffer frigives langsomt og bidrager kun i begrænset omfang til planteernæring.

Den primære effekt af biokul er forbedret jordstruktur, øget vandholdende evne og lagring af kulstof i jorden. Derfor bruges det mest som jordforbedring i forsøg og specialprojekter, da det stadig er relativt dyrt i praksis.

Biogasanlæg spiller en større rolle i dansk landbrug end tidligere. Når gylle og biomasse afgasses, bliver en del af kvælstoffet mere plantetilgængeligt, og restproduktet bruges i stigende grad på markerne.

Flere anlæg arbejder også med at dele den afgassede biomasse op i en fiber- og en væskedel, så næringsstofferne kan udnyttes mere målrettet.

Biogas: Vær OBS på at der er meget forskel på produkter fra forskellige biogasanlæg både med hensyn til indhold og udnyttelseskrav.

Der arbejdes mere og mere med at udvinde næringsstoffer fra biogas og gylle, så man kan lave mere koncentrerede gødningsprodukter.

Et eksempel er ammoniak, som kan opsamles og omdannes til fx ammoniumsulfat.

Teknologien er allerede i gang på nogle biogasanlæg i Danmark, men er stadig i en tidlig fase og fylder endnu ikke meget i praksis.

Alternative gødningsprodukter kommer næppe til at erstatte handelsgødning og husdyrgødning lige foreløbig. Men de kan blive et vigtigt supplement, fordi der er fokus på at udnytte ressourcerne bedre.

For dig som planteavler handler det stadig om økonomi, indhold og om det kan bruges i praksis. Men udviklingen går klart i retning af mere genanvendelse af næringsstoffer.