Kan efterafgrøder fremme tilgængeligheden af fosfor?
Fosfor er et essentielt makronæringsstof, der kan være begrænsende for udbyttet. Generelt er fosfor meget hårdt bundet i jorden eller i utilgængelige puljer.
Historisk set har tilførslen af fosforholdig gødning, specielt husdyrgødning, medført en akkumulering af fosfor i danske jorde, specielt i Vestdanmark. Det betyder, at mange jorde er velforsynede med fosfor, hvilket dog også medfører en øget risiko for tab af fosfor til miljøet. På andre jorde, typisk på Sjælland, er fosfortallet over årene nået et kritisk lavt niveau. Det betyder, at der mange steder er behov for strategier til at fremme afgrødernes fosforsyning.
Forskellige arter eller familier af planter har forskellige strategier til at sikre optaget af fosfor. Ved at anvende viden om disse forskellige plantestrategier til fosforoptag kan fosforforsyningen til hovedafgrøden muligvis forbedres. Flere studier tyder i hvert fald på det.
Plantestrategier til at øge fosfortilgængelighed
Øget rodvækst – eks. flere rodhår eller flere smårødder til at afsøge jorden for fosfor
Udskillelse af organiske syrer og H+ for at ændre pH i rhizosfæren
Frigivelse af fosfortaseenzym og andre fosformobiliserede enzymer
Symbiose med mykorrhizasvampe.
Danske undersøgelser med efterafgrøder
I Danmark er der udført flere forsøg med det formål at undersøge om efterafgrøder kan bruges til at øge tilgængeligheden af fosfor for den efterfølgende afgrøde. Da de danske forhold væsentligt kan adskille sig fra studier udført i udlandet, er det afgørende at fokusere på resultaterne fra danske forsøg. Samtidig er det essentielt, at de valgte efterafgrødearter er relevante og dyrkningssikre under danske dyrkningsforhold.
I landsforsøgene i 2025, blev der etableret et forsøg på Lolland på en mark med et meget lavt fosfortal på 0,9.
Der blev i 2024 dyrket vårbyg med forskellige efterafgrøder: Alexandrinerkløver, Cikorie, Klinte, Olieræddike, Boghvede og Hvid Lupin.
Som kontrol blev der lavet 4 led med tilførsel af hhv 0, 10, 30 og 60 kg P i handelsgødning. Ydermere blev alle leddene tilført svovl, kalium og magnesium + 30 N over norm, for at udviske en eventuel kvælstofeffekt af efterafgrøderne. På denne måde sikres at eventuelle udbytteforskelle primært vil stamme fra forskel i tilgængeligt fosfor.
Efterafgrøderne Alexandrinerkløver, Cikoria, Klinte og olieræddike har givet merudbytte i vårbyg på ml 2,8(cikoria) og 5,5 (olieræddike) hkg pr ha hvilket nogenlunde modsvarer merudbyttet for tildeling af 10 kg fosfor (3,5 hkg) i handelsgødning. Merudbytterne er dog ikke statistisk sikre.
Boghvede og Hvid Lupin gav et mindre negativt udbytte i forhold til bar jord uden tildeling af fosfor i handelsgødning
Forsøget fra Lolland er afrapporteret i Landsforsøgene 2025 s 198f
Forsøgene fortsætter i 2026 på Lolland og ved Ørum
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...
