Bælgsæd giver eftertragtet protein til foder eller konsum og kvælstof til sædskiftet. Udfordringen er, at der er mange jordbårne sygdomme, der kan ramme bælgplanterne.

Den mest tabsgivende sygdom er ærterodråd, som opformeres ved hyppig dyrkning af ærter. Andre modtagelige arter er vikke, lucerne og linser. Smitstof kan holde sig smittedygtigt i 15-20 år.

Man kan se symptomerne ved, at større eller mindre områder af marken visner. Rødder og nedre stængeldele er sortfarvede og stænglen er kantet. I de angrebne områder er udbyttetabet op til 100%.

Ved ærterodråd er rødder og nedre stængeldele sortfarvede og kantede... 
Foto: Githa Cordsen Nielsen, SEGES

I Sverige og mange andre lande er anbefalingen 8 frie år mellem dyrkning af modtagelig bælgsæd. I Danmark er anbefalingen 5 frie år mellem dyrkning af ærter. Er jorden først inficeret med ærterodråd, tager det mange år før de modtagelige arter igen kan dyrkes.

Der er en del forskning i bælgplanternes sygdomme og man ved, at det er et sammenspil af mange ting, der afgør angrebenes omfang. For ærterodråd er niveauet af smitstof i jorden er ikke den eneste faktor. Meget tyder på at kompakt og vandlidende jord og lavt reaktionstal fremmer angreb.

Der er mange jordbårne sygdomme, som knytter sig til bælgplanter og den danske anbefaling er altid at holde 2-3 frie år mellem bælgsæd og længere mellem arter med fælles sygdomme. Er der raps i sædskiftet bør man holde 3 frie år mellem bælgsæd og vinterraps på grund af risiko for knoldbægersvamp.

Hvis du vil dyrke ærter eller hestebønner på en mark, hvor der tidligere har været dyrket meget bælgsæd, kan det være en god ide, at få jorden analyseret for rodbrandsvampe.

Testen er en dyrkningstest, hvilket vil sige, at laboratoriet dyrker modtagelige arter i prøvejorden og herefter analyserer planterne for symptomer på sygdomme.

Man indsender i alt 4 L jord pr. prøve. Jordprøven udtager man med jordspyd med stik i pløjelaget med mindst 20-30 delprøver pr. 5 ha. Det tager omkring 5 uger før der er svar på jordprøven. Udtag derfor prøven i god tid inden såning. Analysen kan laves af f.eks. Ekoplan ApS, Nordic seed og Agro Plantarum (Sverige).

Testen angiver risikoen for tabsvoldende angreb. Resultatet af prøven er under antagelsen, at der er gode klimatiske betingelser for sygdommen i den kommende sæson. Resultatet af jordtesten er altså et udtryk for det værst tænkelige sygdomsangreb.