+45 96 15 30 00

23. oktober 2024

Kerb i vinterraps

Når kalenderen viser november er det tid til at lave sidste del af ukrudtsbekæmpelsen i vinterrapsen. Kerb 400 SC må anvendes i november og december måned – efter rapsens vækststadie 15, og det anbefales at anvende det så snart som muligt, inden ukrudtets rødder bliver for store. Kerb er udelukkende et jordmiddel og optages gennem ukrudtets rødder. Kerb bekæmper primært græsser – også de besværlige – og så er der en sideeffekt på især fuglegræs og ærenpris, hvis de har overlevet den øvrige ukrudtsbekæmpelse. Kerb er uundværlig i sædskiftet, da den har en anden virkningsmekanisme end de fleste andre ukrudtsmidler vi bruger, og er derfor også en vigtig brik i en antiresistensstrategi i sædskiftet.

Kerb anbefales i dosis fra 0,8 l/ha til maksimaldosis som er 1,25 l/ha – afhængig af hvilke ukrudtsarter der skal bekæmpes. Agerrævehale, væselhale, hejrearterne, fuglegræs samt meget store bestande af rajgræs kræver den høje dosering. En årig rapgræs, ærenpris, vindaks og spildkorn kan bekæmpes med 1,0 l/ha. Hvis marken er meget lidt befængt med græsukrudt, kan du overveje om en randbehandling er nok.

Jordtemperaturen skal være under 10 grader – helst 8 grader, og nedadgående, før du skal bruge Kerb. Det gør ikke noget om det udsprøjtes på våde rapsplanter, eller om det støvregner en lille smule imens. Derfor kan du også bruge store dyser, høj vandmængde og grov forstøvning. Kerb skal alligevel vaskes af rapsens blade, ned på jorden og optages gennem ukrudtets rødder. Det vil brede sig med jordvandet ind under rapsplanterne og på den måde bekæmpe det græsukrudt der står i ly af rapsen.
Agerrævehale
Fotos: PlanteværnOnline
Væselhale
Fotos: PlanteværnOnline
Rajgræs
Fotos: PlanteværnOnline
Fuglegræs
Fotos: PlanteværnOnline
Tjek jordtemperaturen på landbrugsinfo for at se hvornår du kan køre – her vises også med gult, en prognose for den kommende tid, så kan du planlægge efter vejrudsigten:
SE JORDTEMPERATUREN HER
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

LARS B. ANDREASEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram