Kvælstofnormerne falder i den kommende planperiode (2024/25) med 5-10 kg N afhængigt af afgrøde. Faldet i kvælstofnormerne skyldes, at opdaterede priskorrelationer har et ringere bytteforhold, dvs. der skal avles flere kg korn til at betale 1 kg kvælstof. Bytteforholdet er udregnet på baggrund af korn- og gødningspriser for en 5-årig periode tilbage i tiden.
Derfor slår det dårligere bytteforhold både i 2022 og 2023 nu igennem. Derudover har indregning af proteinværdi påvirkning på det økonomiske optimum, hvilket isoleret set i år betyder et lidt højere økonomisk optimum. Selvom proteinværdien stiger, så gør bytteforholdet at normerne falder.
Hvordan fastsættes prisrelationerne?
Kvælstofnormere for de største afgrøder er baserede på forsøg med tilførsel af stigende mængder kvælstof, som bruges til bestemmelse af økonomisk optimum. I beregning af normerne indgår tillige prisen på kvælstof, afgrøde og protein. Fra planperioden 2020/21 blev det vedtaget, at normerne kun skulle revideres hvert 3. år. Men ved indstilling af normer for 2023/24 blev det vurderet, at priserne på kvælstof og afgrøder var så svingende i de seneste år, at normerne for 2024/25 skulle genberegnes med nye priser.
Normudvalget har besluttet, at priser på kvælstof, afgrøder og protein skal bygge på kendte priser som gennemsnit af de seneste 5 år forud for normindstillingen. Normindstillingen for 2024/25 sker i marts måned 2024. Her er de seneste kendte priser på afgrøderne for høsten 2023, og derfor anvendes gennemsnitspriser for afgrøderne for årene 2019-2023.
Prisen for kvælstof er på indstillingstidspunktet kendt for 2024, men for at få sammenfaldende perioder anvendes den gennemsnitlige kvælstofpris for årene 2019-2023. For vårbyg og vinterhvede anvendes Danmarks Statistiks kapitelstakst, og for en række andre afgrøder gennemsnitspriser fra Farmtal Online. Kvælstofprisen tages fra Kornbasen.dk (prisen i januar måned). Metoden resulterer i, at ændrede priser på kvælstof og afgrøder først slår igennem på fastsættelsen af kvælstofnormerne 2 år efter. Det betyder, at de meget høje priser på kvælstof i 2022 og 2023 først slår igennem på normerne i 2024/25.
Bytteforholdet mellem korn og kvælstof er for normerne for 2024/25 steget til, at der skal 7,2 kg korn til at betale 1 kg kvælstof, hvorimod der året før kun skulle 6,2 kg til 1 kg kvælstof. Dette udløser et fald i kvælstof-behovet på ca. 5 kg kvælstof pr. ha.
Normudvalget har vurderet andre muligheder for at fastsætte priser, så de kan være mere aktuelle. Men i normudvalget lægges der vægt på, at fastsættelsen skal være entydig og reproducerbar. Derfor afstår man fra at anvende foreløbige priser, prognoser mv.
Opdateret jordtypekorrektion på JB 11
Kvælstofnormerne på JB 11 er reduceret. For vårsæd er normen nu sat til 35 kg kvælstof under normen på JB 2-4, mens den tidligere var 25 under. For andre afgrøder herunder vintersåede afgrøder er forskellen øget til at være 60 kg N/ha under normerne for JB 2-4. Den opdaterede forskel mellem JB 2-4 og JB 11 er baseret på landsforsøg udført i havre, vårbyg og vinterhvede i 2021-2023.
I forsøgene er der relativt stor forskel kvælstofbehovet, hvor nogle arealer har haft store kvælstofbehov og andre et meget lille behov. Dog viser sammenstillingen af forsøgene, at der generelt er et mindre behov for kvælstof på JB 11, hvorfor normen er sat ned. Da det er kendt, at der er stor forskel i behovet, er det derfor meget vigtigt at tilpasse kvælstoftilførslen på den enkelte mark.
Kommentarer fra Fjordland
Det er beklageligt at normerne er sat efter historiske prisrelationer, som slet ikke er gældende pt. Når dette er sagt, kan det jo påvirke normerne både i den ene og den anden retning, så det er vel meget fair at bygge på et 5-års gennemsnit. Dette bevirker at springene ikke bliver alt for voldsomme fra år til år.
Hvordan skal vi så forholde os til de nye normer i 24/25?
Vi skal være endnu mere opmærksomme på at optimere brugen af både handels- og husdyrgødning. Desuden skal jordbehandling og efterafgrøder behandles så der tabes mindst muligt til omgivelserne. Ikke så meget nyt i det – det er bare endnu vigtigere med faldende normer.
Hvad kan der aktuelt gøres: Nedenfor er givet nogle forslag til, hvad der kan arbejdes med...
Optimer gødskning i efterår til vinterraps – der bør ikke tilføres mere end nødvendigt.
Det vil være undtagelsen der skal tilføres gødning til vintersæd om efteråret.
Giv efterafgrøderne gode vilkår – det gælder ved etablering og ikke mindst ved destruktion.
Gylle bør som hovedregel nedfældes og tilsættes nitrifikationshæmmer.
Forsur din gylle når der er risiko for fordampning
Handelsgødning bør placeres hvor det er muligt.
Brug ammoniumbaserede gødninger tidligt på sæsonen (til vinterraps og vintersæd)
Timing af gødskning i forhold til afgrødens behov.
Graduering af gødning på baggrund af satellitbilleder.
Brug jordbundsanalyserne aktivt, så reaktionstallene bliver optimeret.
Spild ikke gødning på vandlidende jorde – iværksæt dræningsforanstaltninger eller braklæg.
Kig på om du skal have ændret dit sædskifte.
Dette er nogle af de forhold, du bør diskutere med din rådgiver ved gødningsplanlægningen for indeværende gødningsår.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte din planterådgiver, hvis du har spørgsmål eller behov for sparring...
