Hvor afgrøden er trængt, især ved pløjefri dyrkning/grubbesåning, bør spildkorn og græsser bekæmpes allerede i september, når spildkorn/græsser har 2-3 blade. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode.
I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større – og vejret mindre optimalt – fås en langsommere virkning. Gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn kan bekæmpes effektivt med
Agil eller
Focus Ultra.
Agil er lidt bedre mod spildkorn end det normale 1:2 vekselforhold mellem Agil og Focus Ultra. Agil må bruges i en splitsprøjtning om efteråret, mens Focus Ultra kun må anvendes én gang pr. høstår. Focus Ultra vil til gengæld være mere effektiv mod de grove græsser – Ital. Rajgræs, Hejre arterne og Agerrævehale.