23. juni 2022
Landbrugsstyrelsen lukker for den normale adgang til indberetning af gødningsregnskabet
For at øge sikkerheden kan vi ikke længere bruge den sædvanlige kode til landbrugsindberetningen. Det har været nemt, men det går ikke længere.
Alle, som får hjælp til at lave gødningsregnskab, skal derfor give en fuldmagt til Fjordland, så vi kan komme ind i systemet, hente data og lave indberetningen.
Ingen af de eksisterende fuldmagter kan benyttes – der skal gives en ny. Det hele foregår med Nem-Id eller medarbejdersignatur på siden Virk.dk.
På disse links kan du finde en vejledning til at lave fuldmagten.
For en del bedrifter skal vi have det på plads inden sommerferien, da vi skal bruge oplysningerne, når der skal indberettes til biogasanlæg om leverede mængder af husdyrgødning i august.