+45 96 15 30 00

23. juni 2022

Lugning af flyvehavre

Reglerne siger, at der ikke må være forekomst af flyvehavre på dyrkede og udyrkede arealer. Det gælder for både landbrugsarealer samt offentlige arealer og private grunde.

Flyvehavre skal bekæmpes/fjernes, så snart man kan konstatere, at der er tale om flyvehavre.
Der er ikke nogen tidsfrist for at fjerne flyvehavre – reglerne gælder hele året.

Ved lugning skal man sørge for at fjerne hele flyvehavreplanten - og ikke kun toppen. Bortskaffelse kan ske i halmfyr eller hos landets affaldsstationer. Mindre mængder kan bortskaffes via den almindelige affaldssortering som restaffald.

Såfremt flyvehavrebestanden er så stor, at en lugning er umulig, bør afgrøden afhugges og fjernes, inden flyvehavren er gennemskredet.

Landbrugsstyrelsen er kontrolmyndighed vedr. forekomst af flyvehavre. Styrelsen kan udstede påbud om fjernelse af flyvehavre, hvis der konstateres ”ulovlig” forekomst af flyvehavre.
Flyvehavrekerners spireevne efter ophold i ensilage og husdyrgødning:

Flyvehavre mister spireevnen efter 2 måneders ophold i ensilage og i gylle.
Ved varmepåvirkningen i biogasanlæg vil flyvehavrekerner miste spireevnen allerede efter en uges tid.

I dybstrøelse og staldgødning vil høj temperatur ødelægge spireevnen af flyvehavre efter ca. 3 måneder. På overfladen af dybstrøelse og staldgødning,
hvor der ikke er høj temperatur, vil flyvehavre overleve i længere perioder.

I forsøg med fodring af kreaturer med flyvehavrekerner er det påvist,
at 10-12% af kernerne har været spiredygtige efter passage af vommen.
Kontakt din planterådgiver, hvis du har brug for sparring...

PER AGGERHOLM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram