+45 96 15 30 00

14. januar 2026

Målrettet kvælstofregulering - Nye krav til 2026

SGAV skriver følgende om målrettede efterafgrøder 2026:
Nu kan du se et kort over det vejledende indsatsbehov for målrettet kvælstofregulering 2026. I alle områder med indsatsbehov vil du i 2026 kunne søge om tilskud til målrettede efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende virkemidler.

Ligesom i 2025 skal ordningen i 2026 sikre en kvælstofreduktion på i alt 3.500 tons, svarende til ca. 360.000 ha efterafgrøder.

Ny fordeling af den målrettede kvælstofregulering

I 2026 er indsatsbehovet opgjort med udgangspunkt i genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3-II). Med genbesøget er vandområdeplanerne opdateret med seneste viden om, hvor i landet der er behov for kvælstofreduktioner. Opdateringerne betyder, at flere kystvandoplande end i 2025 er omfattet af den målrettede kvælstofregulering. Bornholm er dog undtaget i 2026, fordi det med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er besluttet, at indsatsbehovet bortfalder.

På kortet kan du se de områder, hvor der er et indsatsbehov i 2026, og dermed, hvor det bliver muligt at søge tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder.

Indsatsbehovet er vist i procent af efterafgrødegrundarealet i de enkelte kystvandoplande, hvor der er behov for at etablere målrettede efterafgrøder eller alternativer for at reducere udledningen af kvælstof til vores kystvande.

Bemærk, at de angivne indsatsbehov er vejledende. Det endelige areal med efterafgrøder, der skal til for at hente indsatsbehovet, kan være lidt anderledes, alt efter placeringen af de ansøgte marker.

Du vil i løbet af januar kunne se et kort over indsatsbehovet i MiljøGIS og i styrelsens Internet Markkort, hvor det vil være muligt at se det vejledende indsatsbehov for dine marker.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram