+45 96 15 30 00

19. september 2024

Mangangødskning i efteråret

Af vintersædsarterne er vinterbyg mest følsom. Vinterhvede kan også rammes hårdt af manganmangel, især ved tidlig såning. Vinterrug er mindre følsom, og vinterraps anses normalt ikke for at være følsom for manganmangel.

Vær opmærksom på, at der især kan være behov for en behandling mod manganmangel i disse tilfælde:
Hvor der før er konstateret problemer med manganmangel i marken.
Marker med et højt reaktionstal i forhold til jordtypen samt et højt indhold af organisk materiale.
Hvor der ikke er anvendt forsurende gødninger (f.eks. svovlsur ammoniak eller DAP).
Hvor der er sået vinterhvedesorter med lav tolerance overfor manganmangel (Pondus, Rembrandt eller KWS Colosseum).
Vinterbyg eller vinterhvede, der på nuværende tidspunkt er kraftigere end normal.
Hvor vinterhveden er sået tidligt.
Hvis der er visuelle tegn på manganmangel i marken.
Manganmangel kan fastlægges mere præcist ved at måle med en mangantester (NN Easy 55). Kontakt din planterådgiver, hvis du gerne vil have udført en måling.

Undgå svidninger

HÅRD NATTEFROST

Undgå at køre ved udsigt til hård nattefrost

DIREKTE SOL

Undgå udsprøjtning i direkte sol, normalt ikke et problem i efteråret

OBS PÅ STRESS

Vær opmærksom på at der kan være større risiko for svidninger af afgrøden, hvis afgrøden er stresset f.eks. af høje temperaturer eller vandmangel. Blanding af mikronæringsstoffer kan i stressede afgrøder øge svidningsrisikoen.

Manganstrategi

Eksempel på manganmangel
Foto: Yara.dk
Mangan transporteres dårligt rundt i planten. Derfor skal udsprøjtning af mangan ske før symptomerne viser sig. 

Normalt vil 1-3 mangangødskninger kunne forebygge mangel, men på arealer disponeret for manganmangel kan det være nødvendigt med flere behandlinger. Første mangansprøjtning foretages i 3-4 bladstadiet. Der kan så følges op for hver 2-3 uger, der hvor det er nødvendigt. Planternes dårlige transport af mangan betyder også at det ikke hjælper at øge dosis af mangan i de enkelte behandlinger. Mangan skal udsprøjtes på de nye blade efterhånden som disse vokser frem. Derfor kan det i nogle tilfælde, f.eks. ved et meget mildt efterår/vinter, være nødvendigt at fortsætte behandlingen helt til jul. Specielt arealer disponeret for manganmangel skal have ekstra opmærksomhed.

MANGANMIDLER TIL UDSPRØJTNING

I tabellen kan du finde mangan-midler egnet til udsprøjtning, inklusiv dosering anbefalet af firmaerne. Normalt er der stort set samme effekt af midlerne pr. kg mangan. Valg af middel kan derfor ske ud fra pris og håndterbarheden af midlet.

EKSEMPLER 
PÅ MIDLER

ENHED

INDHOLD

PRIS*

DOSERING 1**

DOSERING 2***

PRIS

g pr. kg eller l
kr. pr. kg eller l
Enheder pr. ha
Næringsstof, g pr. ha
Enheder pr. ha
Næringsstof, g pr. ha
kr. pr. kg mangan
Profi MnS 166
l
166
13,5
1,0
166
2
332
81
BioMangan 180 NS
l
180
11
1,0
180
2
360
61
CarboMan 500
(mangancarbonat)
l
500
49
0,2
100
0,8
400
98
Mangansulfat
kg
320
10 (5,8)
0,3
96
1,3
416
31 (18)
MicroCare
Manganstlfat
l
166
-
1,0
166
2
332
-
YaraVita Mantrac Pro
l
500
55
0,2
100
0,8
400
110
Profi Mangan NO3
l
235
15
1,0
235
2
470
63
Lebosol
Mangan500 SC
l
500
-
0,5-1,0
70-140
1-2
140-280
-
Mangansulfat
kg
166
-
1,0
166
2
332
-
MicroCare 
Mangan Nitrat
l
235
-
1
235
2
470
-
Mangannitrat
l
235
-
1,0
235
1,5
353
-
* I parentes ses prisen (median) pr. produktenhed meldt ind af landmænd i 2020.
** Forebyggende dosering, hvor manganmangel normalt ikke optræder
*** Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret manganmangel eller på arealer disponeret for manganmangel
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

JENS CHR. LUNDGAARD

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
sunmoonprinterphone-handsetheart-pulse linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram