Manganmangel i korn

Manganmangel er et problem rigtig mange bedrifter kender til. Det kan forårsage store udbyttetab i en række afgrøder. Nogle afgrøder er dog mere følsomme end andre - særligt i byg og Hvede kan blive hårdt ramt. Det er derfor vigtigt af være bekendt med hvordan man spotter det, hvilke faktorer der øger risikoen for manganmangel, samt hvordan man effektivt kan afhjælpe det.

Når man kigger ud over en mark med en afgrøde der lider af manganmangel, så vil det typisk komme til udtryk i form af områder eller striber der er lysere/mere gullige en den øvrige del af marken. Det ses ofte i striber langs køreretningen, og striberne kommer typisk der hvor traktoren ikke har kørt og jorden derved er mere løs. Eksempel på dette ses på billedet herunder.

Kigger man nærmere på planterne vil symptomerne varierer en smule alt efter hvilken kornart der er tale om. Fælles for de forskellige arter er at bladene bliver lyse og slaskede og vil få rækkestillede blegvisne eller brune pletter langs bladnerverne. Herunder ses en bygplante der viser klassiske symptomer på manganmangel.

Når man snakker om manganmangel drejer det sig ikke om, at der mangler mangan i jorden. Det er derimod tilgængeligheden af mangan for planterne der giver udslag ift. om planten kan komme i en mangelsituation.
Risikoen for manganmangel hos planter stiger ved aftagende lerindhold, stigende reaktionstal og stigende indhold af hummus. Derfor ses manganmangel ofte på grove sortsandede jorde med høje reaktionstal.
Derudover øges risikoen for manganmangel ved meget løse jorde der ikke er pakket efter pløjning, da Mangan bliver mere tilgængelig ved lave iltkoncentrationer i jorden.

Som sagt falder tilgængeligheden af mangan ved stigende reaktionstal. Det kan derfor over en årrække forebygges ved at have styr på sin kalkning og undgår overkalkning. Det vil derudover være mere fordelagtigt at tilfører små mængder kalk ofte (1-2 ton pr. ha hvert 3-4. år) end en at give større kalkmængder med større intervaller.
For at undgå overkalkning bør der tages positionsbestemte jordprøver så den efterfølgende kalkning kan udføres positionsbestemt.
Er reaktionstallet i marken meget højt, kan det sænkes i ved at anvende ammoniumgødninger f.eks. svovlsur ammoniak eller DAP.
En anden ting man skal have fokus på, er pakning af jorden. Ved at pakke jorden, trykkes en stor del af luften ud, og da tilgængeligheden af mangan øges ved lavere iltkoncentrationer sænkes risikoen for manganmangel herved. Det er derfor en god ide, at anvende jordpakker efter ploven, eller evt. tromle marken før eller efter såning hvis der er erfaring for manganmangel på arealet. Der er dog vigtigt, at have for øje at jorden skal være tjenlig til at tromle, da man også kan forringe såbedets kvalitet ved at tromle uhensigtsmæssigt.

Bladgødskning med mangan skal foretages, før afgrøden begynder at lide af mangan-mangel på grund af dens ringe evne til at flytte mangan rundt i planten.
I praksis betyder det, at behandlingen skal foretages, før man har erfaring for at symptomerne kommer.
Om foråret kan vintersæden behandles, når væksten er i gang. I vårsæd skal behandlingen foretages, inden man har erfaring med at symptomer kommer.
Da planterne generelt har ringe evne til at transportere mangan rundt i planten, nytter det ikke noget at hæve doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Man er derimod nød til at gentage behandlingerne så man løbende for behandlet de nye plantedele. Der kan derfor være nødvendigt, at gentage behandlingen hver 14. dag i vækstperioden, der er tale om alvorlige problemer med manganmangel. Det anbefales generelt ikke at køre med mere end 1-2 kg. mangan ad gangen (svarende til eks. 3-6 kg. Mangansulfat) og der ses sjældent effekter ved tilførsel af over 400 g. mangan/ha.