Udover øgenavn som "den skjulte dræber" så bliver manganmangel også kaldt lyspletsyge (billede 1) da manglen ofte optræder i karakteristiske lyse pletter i marken.
Mangel på mangan viser sig som lyse striber (billede 2) mellem bladnerverne på de yngste blade. Med tiden kan de lyse striber gå hen og blive til aflange nekrotiske pletter (billede 3).
MANGANMANGEL = LYSPLETSYGE
Mangan kaldes også for lyspletsyge, da den optræder som lyse pletter i marken. Foto: Susanne Frydendal Nielsen, Fjordland.
MANGANMANGEL I VÅRBYG
Svær manganmangel med tydelige lyse striber / klorose mellem bladnerverne på yngre blade, og rækkestillede nekrotiske brune pletter på de ældre blade. Foto: Sidsel Birkelund Schmidt, ICOEL.
MANGANMANGEL I HAVRE
Lyse striber og store nekrotiske plamager mellem bladnerverne. Foto: Morten Winther Vestenaa, ICOEL
Marker med størst risiko for manganmangel
Risikoen for manganmangel er størst under følgende forhold:
Sandede jorde JB 1-4
Jorde med højt indhold af humus
Høje reaktionstal (høj pH)
Marker med årlig tilførsel af husdyrgødning
Tørkeperioder
Marker hvor der tidligere er konstateret manganmangel
Afhjælpning af manganmangel
Afhjælpning af manganmangel kan overordnet opdeles i tre niveauer:
FOREBYGGELSE
• Kalkning: Det kan over en årrække forebygges ved at have styr på sin kalkning og undgår overkalkning. Det vil derudover være mere fordelagtigt at tilfører små mængder kalk ofte (1-2 ton pr. ha hvert 3-4. år) end en at give større kalkmængder med større intervaller.
• Tromling: gerne efter pløjning eller hvis der ses begyndende symptomer på manganmangel i vårsæden ved 4-5 bladstadiet, så kan tromling med en glat tromle med stor diameter måske hjælpe.
• Harvedybden: før såning må ikke blive dybere end 1 cm under planlagt sådybde
KORRIGERENDE TILTAG
• Brug af mangantester til at konstatere mangel før den er synlig
• Tildeling af mangan på marker med konstateret behov inden der er visuelle tegn på mangel
AKUT INDSATS
• Hurtig bladgødskning ved synlige mangelsymptomer eller resultater fra mangantester som viser akut behov
• Gentagne behandlinger kan være nødvendige ved kraftig mangel
Mangantester - fang manglen før den er synlig
Mangantester kan anvendes til at vurdere risikoen for mangel, før symptomerne bliver synlige, samt i hvilken omfang afgrøden mangler mangan. Mangan testes på den senest udfoldet blad og planteren skal have 4-5 blade når der testet for mangel.
Fjordland har mangantestere og kommer gerne ud og tester dine afgrøder for manganmangel, så du kan reagere i tide.
Fjordland kan teste dine marker for manganmangel med mangantestere. Kontakt din lokale afdeling for bestilling.
Afhjælpning ved udsprøjtning af mangan
Da planterne generelt har ringe evne til at transportere mangan rundt i planten, nytter det ikke noget at hæve doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Man er derimod nødt til at gentage behandlingerne så man løbende får behandlet de nye plantedele. Der kan derfor være nødvendigt, at gentage behandlingen hver 14. dag i vækstperioden, der er tale om alvorlige problemer med manganmangel. Det anbefales generelt ikke at køre med mere end ca. 400 g mangan ad gangen da der ses sjældent øget effekt ved højere dosering.
Hvis mangan udbringes i en særskilt sprøjtning, husk at tilsætte spredeklæbemiddel.
Økologi - ændringer i tildelingsmængde af mangan
Stigende manganmangel på danske jorde har ført til at økologer fra 2026 kan bruge op til 3000g mangan per ha.
Tidligere var grænsen sat til 1600 g per ha.
Som økolog kan du bruge mangantesten som dokumentation for manganmangel i en manganerklæring.
Sådan modvirker du manganmangel:
Brug manganmangel
Vær opmærksom på sandede jorde og høje reaktionstal
Reager tidligt ved begyndende symptomer
Overvej forebyggende bladgødskning især på marker med hyppig manganmangel
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
