Manganmangel i vintersæd

Vinterrug er generelt mindre følsom, mens vinterraps som udgangspunkt ikke betragtes som særlig modtagelig for manganmangel.

Når man tilser en mark, hvor afgrøden lider af manganmangel, viser det sig som regel ved lyse eller gullige områder, der tydeligt skiller sig ud fra resten af marken. Ofte fremstår symptomerne som striber i kørselsretningen. Disse opstår typisk der, hvor traktoren ikke har kørt, og hvor jorden derfor er løsere.

Ser man nærmere på planterne, varierer symptomerne en smule afhængigt af kornarten. Fælles for dem er dog, at bladene mister deres grønne farve og bliver blege og slappe. Samtidig udvikles der karakteristiske, rækkestillede blegvisne eller brune pletter langs bladnerverne.
Her ses en hvedemark samt en hvedeplante med tydelige og klassiske tegn på manganmangel.

Tilgængeligheden af mangan falder ved høje og stigende reaktionstal, hvilket betyder, at man kan forebygge manganmangel ved at have styr på sine reaktionstal og undgå overkalkning. Det anbefales som regel at tilføre kalk af flere omgange med mindre mængder, end at give store mængder kalk med større intervaller. Fjordland anbefaler jordprøver udtaget med GPS, så den efterfølgende kalkning udføres positionsbestemt, da reaktionstallet kan svinge meget på markniveau.

Samsåning, placering eller udspredning af ammoniumholdige svovlgødninger som f.eks. NS 21-24 (svovlsur ammoniak) eller NS 26-15 kan øge mangantilgængeligheden ved vækststart og bør især overvejes på lettere jordtyper, eller marker med højt reaktionstal. Vær obs på reglerne for svovlsur ammoniak, som ikke må udspredes på jordoverfladen efter den 1. april.

Der henvises ofte til anvendelsen af jordpakker eller tromling som metoder til at øge jordpakningen og dermed reducere iltindholdet i jorden, hvilket kan forbedre planternes adgang til mangan. I praksis sikrer de fleste moderne såmaskiner dog en tilstrækkelig jordpakning allerede ved en overkørsel. I visse situationer kan det alligevel være relevant at supplere med tromling efter såning. Det forudsætter imidlertid, at jorden er tjenlig, da tromling under uhensigtsmæssige forhold kan forværre jordstrukturen og dermed gøre mere skade end gavn.

Bladgødskning med mangan skal udføres inden afgrøden når at udvikle synlige symptomer på manganmangel. Det skyldes, at planten kun i begrænset omfang kan flytte mangan fra gamle til nye plantedele. I praksis betyder det, at man skal behandle forebyggende – altså før man normalt erfarer, at symptomerne viser sig.

I vintersæd behandles der om foråret, når væksten er kommet godt i gang. Vær ekstra opmærksom i foråret 2026, hvor de fleste vintersædsmarker er ”slidt” godt ned efter vinteren, hvilket betyder, at effekten af manganoptaget ikke er tilstrækkelig, da planten kræver grønne friske blade for en sikker god effekt.

Da planterne generelt har en ringe evne til at transportere mangan internt, har det begrænset effekt blot at øge doseringen ved den enkelte sprøjtning. I stedet bør man gentage behandlingerne, så nye plantedele løbende tilføres mangan. Ved alvorlige problemer kan det derfor være nødvendigt at sprøjte med cirka 14 dages interval i den periode, hvor risikoen er størst.

Som tommelfingerregel anbefales det ikke at udbringe mere end 1–1,5 l/ha mangan pr. behandling, og der ses sjældent effekt af tilførsel over 400 g mangan pr. ha pr. behandling.