Det er lovkrav at marksprøjter skal synes, hvert syn gælder i 3 år. Det er vigtigt at disse synskrav bliver overholdt. Bøderne for at køre med en sprøjte, der ikke er synet, er betragtelige og der straffes for hver behandlet hektar. Dvs. en hvedemark på 100 ha, hvor man har 2 ukrudtssprøjtninger + 2 svampesprøjtninger vil tælle som 400 ha behandlet areal. Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen har fokus på syn af sprøjter og der er givet bøder helt op til 60.000 kr. Det er ejers eget ansvar at holde sprøjten godkendt. Der indkaldes ikke automatisk til syn som vi kender det fra biler.
Fejl ved syn
Der ses ved syn af sprøjter desværre en alt for stor fejlprocent. På udklippet herunder kan andelen af fejl på synede sprøjter ses.
Hvis det antages at sprøjter der køres til syn er blevet tjekket hjemmefra inden synet. Er det mildest talt bekymrende at der findes fejl på filtre af 48,5% af de synede sprøjter. Hvis der findes så mange fejl på sprøjter når de synes må man forvente at den procentvise mængde af fejl er lige så stor hvis ikke større på de sprøjter der ikke kører rundt ude i marken.
Fejl på sprøjten er ikke kun et problem ved syn
De fleste fejl på sprøjterne vil kunne betyde at de midler der benyttes, ikke bliver udbragt korrekt. Det vil også betyde at effekten af de udbragte midler vil blive nedsat. Fjordland.Mark vil derfor anbefale at man har ekstra fokus på at sprøjten virker korrekt. Alt andet er alt for dyrt i tabt effekt af vores sprøjtemidler.
Sprøjtesyn og -vedligehold
Her kan du se en video om sprøjtesyn og -vedligehold