+45 96 15 30 00

29. juni 2022

Mellemafgrøder

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder, helt eller delvist, ved at etablere mellemafgrøder.

Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.
Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder:
Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersædsafgrøde
Mellemafgrøden skal være udlagt senest den 20. juli 2022
Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september 2022
Mellemafgrøden kan bestå af olieræddike og/eller gul sennep
Mellemafgrøde kan også bestå af frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde
Arealet med mellemafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.
Etablering af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Dvs. at du som jordbruger skal dyrke en vellykket mellemafgrøde, med en tilstrækkelig dækningsgrad, til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse.

Ved bredspredning af frø i en eksisterende afgrøde, er det vigtigt at sprederen er højt nok oppe over afgrøden, så den kan sprede i fuld brede, desuden bør udsædsmængden sættes væsentligt op ift. mere traditionelle etableringsmetoder.

Ved kontrol af mellemafgrøder tages der udgangspunkt i samme krav til plantedække, som er tilfældet for efterafgrøder.

Omregningsfaktoren for mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder er 2:1. Det betyder, at du skal etablere 2 ha mellemafgrøder, for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

Vær opmærksom på, at der ikke medregnes eftervirkning for mellemafgrøder.

For at kunne anvende et areal med mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder, skal du have indberettet arealet med mellemafgrøder i GKEA 2022 senest den 10. september 2022.

PETER BRUUN

Planterådgiver
Mail: pbr@fjordland.dk
Tlf: 9618 5734
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram