Mikronæring - hvor det giver mening

SEGES har i de senere år gennemført et stort antal screeninger af marker for mikronæringsstoffer for at se, om indholdet af mikronæringsstoffer generelt er så lavt, at det begrænser væksten. Resultatet af undersøgelsen viser, at kun i 5 pct. af markerne er indholdet af mikronæringsstoffer så lavt, at behandling vurderes at være nødvendig. For bor i vinterraps viste resultaterne dog, at en betydelig andel af markerne kan have et så lavt borindhold, at behandling kan være påkrævet.

Optimal forsyning af mikronæringsstoffer er naturligvis en betingelse for fuldt udbytte. Men kun der hvor jorden ikke kan forsyne afgrøden tilstrækkeligt, er det nødvendigt at tilføre dem ved udsprøjtning eller via gødningen.

Erfaringer: Har man tidligere konstateret mangel på mikronæringsstoffer i marken, skal man være ekstra opmærksom. Manganmangel er det typiske eksempel. Symptomerne er lette at genkende, og har man oplevet mangel i et år, skal man sprøjte forebyggende specielt i vinterbyg og vinterhvede om efteråret. Har man tidligere konstateret bormangel i raps eller roer er det også fornuftigt at forebygge.

Planteanalyser: Umiddelbart er planteanalyser det sikreste redskab til at konstatere om afgrøden er tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer. Planteanalysen kan afdække, om indholdet af et eller flere mikronæringsstoffer er kritisk lavt i afgrøden, og om der derfor er behov for at handle.

Hvis der er behov for tilførsel af mikronæringsstoffer, skal man ofte gentage behandlingen flere gang i takt med, at planten udvikler sig. De fleste mikronæringsstoffer kan ikke transporteres rundt i planten! Husk også, at mikronæringsstoffer skal tilføres på fugtige blade for at optimere optagelsen.

Hvis marken ikke jævnligt tilføres husdyrgødning, vil jordens indhold af mikronæringsstoffer blive mindre og mindre, når afgrødernes bortførsel ikke erstattes. Men en stor del af dansk landbrugsjord tildeles husdyrgødning og dermed overskud af mikronæringsstoffer. Dette sikrer ikke nødvendigvis mod, at der kan opstå mangel på mangan og bor, fordi tilgængeligheden af disse næringsstoffer i jorden kan være lav. En optimal tilgængelighed kan sikres ved bl.a. at sørge for, at jordens reaktionstal er optimale.

I nedenstående tabel er skitseret, hvilken strategi man kan anvende for at undgå udbyttetab eller unødige omkostninger til brug af mikronæringsstoffer. I følsomme afgrøder og/eller hvor der er risiko for mangel, er det ekstra relevant, enten at foretage en forebyggende behandling eller at anvende planteanalyser eller lignende til at fastlægge behovet. Få forsøg med udsprøjtning af bor til vinterraps og flere forsøg i majs med udsprøjtning af bor, zink og mangan samt mikronæringsstofblanding har resulteret i meget høje merudbytter, uden at det kunne forklares med plante- eller jordanalyser. Derfor kan en forebyggende behandling med bor i raps og mikronæringsstofblanding i majs tilrådes ud fra et forsigtighedsprincip.

Tabel 1. Hvornår skal behandles med mikronæringsstoffer?

1) Zinkmangel i Danmark er sjældent. Det kan være mest aktuelt i majs, men behovet er her normalt dækket at husdyrgødning.
2) Molybdænmangel i landbrugsafgrøder er sjældent og behandling kun nødvendigt i sjældne tilfælde.
3) Merudbytte for tilførsel af jern er meget sjældne og tilførsel til landbrugsafgrøder er meget sjældent nødvendigt.

I nedenstående tabel vises midler og indhold.

Ved blanding af miderne i tabel 1 med skadedyrs- og ukrudtsmidler gælder generelt, at man ikke bør blande med mere end to midler. Midlerne i tabel 1 kan normalt blandes med skadedyrsmidler, men ikke med alle ukrudtsmidler og ikke med mangansulfat.
YaraVita-produkternes egenskaber ved blanding med pesticider kan ses på Tankmix.com
BioNutria produkternes blandbarhed med plantebeskyttelsesmidler findes på BioNutria's hjemmeside.
Tilsætning af borprodukter hæver pH i blandingen, men det er normalt ikke et problem med de mængder bor, der blandes i.