Muligheder for at anvende kvælstoffikserede planter

Kvælstofprisen er høj, det betyder, at det med rette bør undersøges, om der er andre muligheder for af få kvælstof. Her er en af de oplagte muligheder af bruge planter der selv producerer/lagrer kvælstof. Her er der flere muligheder udover kløvergræs.

Det er nu muligt at anvende kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger. Der er meget specifikke krav på hvilke arter og sammensætning som jeg ikke vil komme ind på her. Der er også mulighed for at så helt frivillige efterafgrøder. Så kan man bruge de arter, som man tror giver mest kvælstof, men det er de færreste, der har plads til flere efterafgrøder end dem, der er lovbestemt. Ulempen ved de lovpligtige at de giver et ekstra træk i kvælstofkvoten på 25 kg. N pr. ha efterafgrøde. I de fleste af de forsøg vi ser, leverer de kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger ikke helt de ekstra 25 kg. N i eftervirkning. Det betyder, at vil man så efterafgrøder med kvælstoffikserende arter i, bør det være i marker, hvor man kan få etableret dem godt og rettidigt, og det kan jo være en udfordring. Det tyder også på, at det er på de næringsfattige jorde, der er størst potentiale for af opbygge kvælstof, men modsat er det også oftest der, der er størst risiko for at kvælstoffet mistes igen, inden den nye afgrøde skal bruge det. Hvis eftergrøderne lykkedes godt, kan det også være med til at give mere liv i jorden. I det vi har set indtil nu, ser vintervikke ud til at være en af de kvælstoffikserende arter der klarer sig bedst.
Hvis man har ærter eller hestebønner i sit sædskifte bør der dog ikke vælges Vikke i en efterafgrødeblanding, da det kan øge risikoen for rodråd.

Sædskiftemæssigt er der en rigtig god ide, de er begge rigtig gode forfrugter til korn, her tænker jeg både sygdomsmæssigt men også det, at de efterlader gamle rødder med kvælstof i til den efterfølgende afgrøde. Arterne skal ikke have kvælstof, men de giver fuld harmoni. Det betyder at der kan spares N. f.eks. i forhold til at dyrke en kornafgrøde. Hvis man ser på økonomien i at have ærter og hestebønner, ser det dog ikke ud til, at der er ændret noget i forhold til før kvælstof- og afgrødepriserne steg. Det større udbyttepotentiale i korn i forhold til bælgplanter kan stadig godt betale for kvælstoffet selv om det er blevet dyrere. Så hvis man overvejer af dyrke dem, bør man først sikre sig, at man har en god aftale på afsætningen af ærterne eller hestebønnerne. Vi hører om kontraktpriser på op til kr 300 pr hkg i høst 2023 – så er man lidt heldig/dygtig kan det godt give et helt pænt DB.
Ærter/hestebønner kan erstatte rapsens plads i sædskiftet helt eller delvist, i takt med at kålbrok bliver mere og mere udbredt og man derfor bliver tvunget til at have flere år mellem rapsafgrøder. Ært/hestebønne vil være en ligeså god forfrugt til hvede som vinterraps.