+45 96 15 30 00

9. november 2022

Ny gødningsanvendelsesbekendtgørelse

Ændringer i hvor meget N og P grise og køer producerer
Fra 1. august 2022 er der sket ændringer i husdyrnormerne. Den nye metode for fastsættelse af normer medfører, at der vil være en reduktion i normen for kvælstof og fosfor for slagtesvin og smågrise på ca. 5 pct. og en forøgelse i normen for malkekvæg på ca. 1 pct. i forhold til den metode, der har været anvendt indtil nu. Man forudsætter at den udvikling der er sket i de senere år, vil fortsætte i det kommende år og dette bliver fremskrevet og indregnet i normen for det kommende år.
Nye regler for at anvende normerne for græs
Når det kontrolleres, om reglerne er overholdt, vil man se på, om der er et tilstrækkeligt antal dyr, hvis græsset opfodres, eller om græsset er solgt til brug uden for bedriften. Det er udnyttelsen af det dyrkede græs, der vil være afgørende for at kunne opnå kvote til arealet.
Ny digital indberetning, når der overføres husdyrgødning og anden organisk gødning
Når der fra næste planperiode afsætter husdyrgødning og anden organisk gødning til en anden registreret virksomhed, skal det overføres og modtages med digital signatur for overførslen, før det kan trækkes ud af gødningsregnskabet.
Til formålet kommer et nyt modul i Tast selv, ”gødningskvitteringen”, hvor du skal indberette og kvittere for overførsler.
Gødningskvitteringen bliver indført for at sikre, at data samt indberetninger i gødningsregnskabet er så korrekte som muligt.
Udnyttelseskravet på afgasset biomasse kendes ud fra forrige års udnyttelseskrav
Fra den kommende planperiode fastsættes udnyttelseskravet ud fra et vægtet gennemsnit af de mængder af husdyrgødning og anden organisk gødning, som er modtaget på anlægget i den forrige planperiode.

Læs mere om gødningsanvendelsesbekendtgørelsen

LÆS MERE HER
Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til din planterådgiver...

KRISTOFFER G. HILLIGSØE

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram