+45 96 15 30 00

17. juni 2026

Nye muligheder inden for planteforædling med NGT

Hvad er NGT?

NGT (Nye GenomTeknikker) er en samlebetegnelse for en række moderne forædlingsmetoder, der gør det muligt at foretage målrettede ændringer i planters arvemasse. En af de mest kendte teknikker er CRISPR-Cas, som fungerer som en slags "gensaks", der kan ændre eller slukke bestemte gener i planten.
Ved hjælp af disse teknikker kan planteforædlere frembringe ønskede egenskaber, som også kunne være opstået naturligt eller gennem traditionel forædling, men langt hurtigere og mere præcist.

Eksempler på anvendelse af NGT

NGT kan bruges til at udvikle planter med en række forbedrede egenskaber, bl.a.:
Øget resistens mod svampesygdomme
Forbedret fordøjelighed og foderkvalitet
Højere fødevarekvalitet, eksempelvis reduceret indhold af akrylamid eller øget indhold af gavnlige flavonoider
Bedre tolerance over for tørke, varme og andre klimarelaterede udfordringer
Forbedret kvælstofudnyttelse, som kan reducere behovet for gødning

Hvad er forskellen på NGT og GMO?

NGT og GMO bliver ofte forvekslet, men der er væsentlige forskelle mellem de to teknologier.

Ved klassisk GMO (genmodificerede organismer) indsættes ofte gener fra en anden art i planten. For eksempel kan et gen fra en bakterie indsættes i en plante for at give den en bestemt egenskab.

Ved NGT foretages der derimod typisk præcise ændringer i plantens egne gener uden at tilføre fremmed genetisk materiale. Ændringerne kan ofte svare til mutationer, som også kunne være opstået naturligt eller gennem traditionel planteforædling.

Onsdag 18. juni 2026 er for planteforædlere en historisk dag. EU's Europa-Parlamentet godkendte her en aftale om anvendelsen af nye genomteknikker (NGT) i planteforædling. Aftalen betragtes som et af de største gennembrud inden for moderne planteforædling i Europa og forventes at få stor betydning for fremtidens landbrug.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

RANDI WIBORG HANSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram