+45 96 15 30 00

26. oktober 2022

Optimér udnyttelse af afgasset gylle med højt tørstofindhold

I ”de gode gamle dage” kunne man ikke få bedre gylle end afgasset gylle. Der var lav tørstofindhold og N-P forholdet var rigtig godt. Mængden af biogasgylle er de sidste år øget betragteligt og den tendens forventes at fortsætte, men biogas gylle er ikke det samme som det var engang. Ændringen i den gennemsnitlige biogas-gylle skyldes at der i højere grad tilsættes dybstrøelse, halm og andre tørstofrige materialer. Derfor må det også forventes at den gennemsnitlige biogas gylle også fremadrettet vil have et højt tørstofindhold.
Derfor er det nødvendigt at benytte den afgassede biomasse på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Den klart bedste udnyttelse opnås ved nedfældning inden såning af vinterraps eller vårsåede afgrøder. Til majs kan en nitrifikationshæmmer også være et godt virkemiddel.
Udnyttelsen af gylle med højt tørstofindhold kan optimeres ved at benytte god udbringningsteknik. I tabellen herunder kan udbringningsteknikkerne der anbefales i forskellige afgrøder ses.
Udover de rent maskintekniske udbringningsteknikker bør der også, specielt i etablerede afgrøder, være stort fokus på at udbringningen sker under vejrforhold der minimerer ammoniakfordampningen. Udbringning bør ske under vindstille forhold, gerne overskyet og køligt vejr med udsigt til nedbør. Tilsætning af syre til afgasset gylle kan hjælpe til at mindske risikoen for ammoniakafdampning, men afgasset biomasse har en høj pH og bufferkapacitet og der skal derfor bruges meget store mængder af syre.
Fremadrettet bør du tale med dit biogasanlæg om mulighederne for separering af gyllen. Hvis væskefraktionens tørstofindhold kan blive tilstrækkeligt lavt, kan mange af de udfordringer der ses med biogasgylle med højt tørstofindhold i højere grad undgås. Specielt til bedrifter med stor andel af vintersæd eller stor andel af slætgræs kan separation være en fordel.
Har du brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

JENS CHRISTIAN LUNDGAARD

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIV
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram