Tilskudsordningen Pleje af græs- og naturarealer (PLG) fylder mere og mere på danske landbrugsbedrifter, både som en vigtig del af driftsøkonomien og som et centralt redskab i naturplejen.
Men reglerne kan være svære at gennemskue. Mange landmænd er fortsat i tvivl om, hvor hårdt arealerne egentlig skal afgræsses, hvor mange dyr der kræves, og hvordan kontrollen vurderer de forskellige tilsagn.
Samtidig har reglerne ændret sig markant de senere år.
Tidligere oplevede mange naturplejere, at arealerne nærmest skulle ligne en “golfbane” for at være sikre på at klare kontrollen og være sikker på udbetaling af hele tilskuddet. Resultatet blev ofte hård afgræsning, omfattende afpudsning og meget ensartede naturarealer.
I dag er billedet et andet.
Med de nye PLG-regler er der kommet større accept af:
variation i vegetationen,
mere ekstensiv drift,
helårsgræsning,
og naturlig struktur på arealerne.
Kontrollen handler derfor ikke længere kun om kort græs, men i højere grad om reel græsningsaktivitet og naturpleje. Der er dog stadig usikkerhed om hvornår der er græsses ”godt nok”.
To overordnede PLG-modeller
Når man søger et 5-årigt tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer, skal man vælge mellem to overordnede forpligtelser:
AFGRÆSNING
SLÆT
Vælger man afgræsning, skal man hvert år tage stilling til, hvilken græsningsmetode der skal anvendes. Her findes tre forskellige modeller:
synligt afgræsset,
fast græsningstryk,
ekstensiv græsning.
Det er muligt at skifte mellem metoderne fra år til år, men der er stor forskel på både kravene og den måde kontrollen gennemføres på.
Synligt afgræsset – den klassiske model
Synligt afgræsset er fortsat den mest anvendte kontrolmetode, især på arealer med grundbetaling.
Her er princippet enkelt:
Arealet skal fremstå synligt afgræsset senest den 15. september.
Kontrolløren vurderer blandt andet:
om vegetationen er tydeligt påvirket,
om der er synlige bidspor,
og om arealet generelt fremstår plejet.
Afgræsningen skal ske i perioden fra 1. juni til 15. september, og i samme periode er slæt og fladedækkende afpudsning ikke tilladt fra 21. juni til 15. september.
Tidligere førte det ofte til, at mange landmænd afpudsede naturarealer af frygt for at dumpe kontrollen. Men reglerne er blevet væsentligt mere fleksible de senere år, og der er ikke længere samme behov for at holde arealerne tæt nedbidte hele sommeren.
Det er især vigtigt på naturarealer, hvor hård afgræsning og hyppig afpudsning kan reducere både blomster, insektliv og variation i vegetationen og dermed rigtig dårlig for biodiversiteten.
Synligt afgræsset kræver dog stadig relativt mange dyr, særligt på produktive arealer, hvor græsset vokser kraftigt gennem sommeren.
Fast græsningstryk – fokus på antal dyr
Ved fast græsningstryk er kontrollen mere regelstyret.
Her handler det ikke nødvendigvis om, hvor kort græsset er, men om at opretholde et fast minimum af dyr i sommerperioden.
Kravet er mindst: 0,3 storkreatur (SK) pr. hektar i perioden fra 1. juni til 31. august.
En vigtig detalje er, at kontrollen ikke kun ser på tilsagnsarealet, men på hele indhegningen. Har man eksempelvis 10 hektar med tilsagn, men en samlet fold på 20 hektar, skal der stadig være dyr nok til hele folden.
Det er et punkt, mange overser og som i praksis kan gøre ordningen væsentligt dyrere på store naturfolde.
Fast græsningstryk kan heller ikke kombineres med andre kontrolmetoder inden for samme indhegning. Samtidig er slæt og fladedækkende afpudsning forbudt fra 21. juni til 31. august.
Fordelen ved modellen er, at den giver mere variation i vegetationen end traditionel hård afgræsning, samtidig med at kontrollen er forholdsvis enkel at dokumentere.
Til gengæld kræver den en ret præcis styring af både dyr og foldstørrelser.
Ekstensiv græsning – den nye naturmodel
Ekstensiv græsning er den nyeste og mest naturorienterede kontrolmetode.
Her er fokus ikke længere på tæt nedgræsset vegetation, men på at arealet holdes åbent og bærer præg af reel græsningsaktivitet.
Det mest markante ved ordningen er, at der ikke findes krav om et bestemt antal dyr pr. hektar. Det gør modellen særligt velegnet til helårsgræsning, vintergræsning, store naturarealer og robuste racer. Kravet er blot, at arealet er omfattet af græsning i perioden fra 1. januar til 30. november.
Samtidig skal marken om efteråret fremstå påvirket af græsningsaktivitet. Det dokumenteres via billeder, som indsendes gennem SGAV’s app “Jordbrugsfoto” i perioden fra 15. oktober til 30. november.
Kontrollen bygger blandt andet på billeder af dyr, dyreveksler, gødning, afbidte planter og generel påvirkning af vegetationen. Landbrugsstyrelsen accepterer samtidig langt større variation i vegetationen end tidligere, og høj vegetation eller ujævne arealer er ikke nødvendigvis et problem.
Det er en markant ændring i forhold til den tidligere kontrol, hvor naturarealer ofte blev vurderet ud fra, hvor korte de var.
Ved ekstensiv græsning er slæt og fladedækkende afpudsning ikke tilladt fra 21. juni til 30. november.
Mindre fokus på afpudsning
En af de største ændringer i de nye PLG-regler er netop det reducerede fokus på afpudsning.
Tidligere blev mange naturarealer slået eller afpudset alene for at sikre, at kontrollen ville godkende dem. Det gav ofte meget ensartede arealer med begrænset naturværdi.
I dag er der større forståelse for, at god naturpleje ikke nødvendigvis betyder helt kort vegetation.
Tværtimod kan højere urter, tuer, blomstrende vegetation og variation i græshøjden være en vigtig del af biodiversiteten på arealet.
Det betyder, at mange landmænd i dag kan drive naturarealer mere ekstensivt uden samme frygt for at miste støtten.
Årshjul for PLG-kontrol
PERIODE
KRAV
1. juni – 31. august
Fast græsningstryk: minimum 0,3 SK/ha
1. juni – 15. september
Synligt afgræsset skal være opfyldt
21. juni – 15. september
Ingen slæt eller afpudsning ved synligt afgræsset
21. juni – 31. august
Ingen slæt eller afpudsning ved fast græsningstryk
21. juni – 30. november
Ingen slæt eller afpudsning ved ekstensiv græsning
15. oktober – 30. november
Fotoindsendelse ved ekstensiv græsning
Fra kontrol til naturforvaltning
Udviklingen i PLG-reglerne viser tydeligt, at systemet bevæger sig væk fra tankegangen om: “kort græs = god naturpleje”.
I stedet er der kommet større fokus på:
NATURLIG DYNAMIK
HELÅRSAFGRÆSNING
VARIATION I VEGETATIONEN
DYRENES REELLE PÅVIRKNING AF AREALET
For mange naturplejere er det et vigtigt skridt væk fra “golfbane-looket” — og tættere på reel naturforvaltning.
Artiklen bygger på Landbrugsstyrelsens “Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer 2026 (tilsagnstype 68 og 69)” samt bilag om billeddokumentation ved ekstensiv græsning.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...
