22. marts 2023

Praktisk guide, når du skal understøtte biodiversitet med dine 4% brak i GLM 8

Helt grundlæggende klarer biodiversiteten sig typisk bedre under modsatte betingelser, af hvad landbrugsafgrøder nyder godt af. Biodiversiteten trives hvor næringsindholdet er lavt eller begrænset af andre faktorer fx høj eller lav pH. Nogle af de arter der har det svært, er vilde bier og sommerfugle, begge grupper er helt afhængige af nektarrige blomster. Hovedårsagen til at disse grupper er i tilbagegang er at de mangler blomster. Nogle er så krævende at de kun kan overleve hvis en særlig blomst er til stede. Det gælder fx sommerfuglen hedepletvinge, hvis laver kun spiser djævelsbid og blåhatjordbien, som kun kan bruge pollen fra, ja gæt en gang… -blåhat, helt rigtig-, til foder til dens larver. Sådan er der masser af eksempler på arter, der er så specialiserede at de kun kan klare sig under særlige vilkår.

Men du kan gøre en forskel for biodiversiteten på dine arealer, når nu du skal udlægge 4% til brak, men det kræver at du gør det intelligent.

1. BUFFERZONE TIL EKSISTERENDE NATUR

Hvis du har naturarealer, så er det en rigtig god idé at udlægge en bufferzone udenom. Det kan være på 5-10 meter, det vil mindske påvirkningen fra markdriften på dine naturarealer, og dermed sikre naturarealerne bedre.

2. BUFFERZONE TIL VANDLØB

Det er ikke helt for sjov at der bliver udlagt bræmmer ud til vandløb. I bræmmerne bliver der opfanget både fosfor og kvælstof, og ikke mindst sand og andre partikler, der let havner i vandløbene fx ved regnskyl. Det er meget forskelligt hvor brede bræmmerne skal være for at virke. Nogle steder 3 meter fint, andre steder ville 50 meter være langt mere passende. Har du fx. en mark der skråner ned til et vandløb, skal du kigge på om du ikke kan udlægge noget af din brak som en ekstra sikring af vandløbet. Det vil både gavne mod sandvandring lokalt, men også mindske problematikken med fosfor i søer og kvælstof i fjorden nedstrøms. At minimere sand i vandløbet, vil både gavne afvandingen i vandløbet, men det vil også sikre biodiversiteten i vandløbet. Mange smådyr kan ikke overleve i en bund der er dækket af sand, og gyder laks eller ørreder i vandløbet, vil deres æg gå til, når de på grund af sandet, ikke længere får tilført iltrigt vand.

3. GÅ EFTER DEN NÆRINGSFATTIGE JORD OG RINGE BONITET

Det er meget lettere at forbedre biodiversiteten på de magre jorde, hvor der er en mindre konkurrence. Så tag de sandede eller grusede jorde ud til brak. Her udvaskes næringsstofferne hurtigt og der er også mindre vand tilgængeligt. Det giver mulighed for at mere nøjsomme plantearter kan indfinde sig.
Også de våde arealer kan du passende udlægge, her vil der også hurtigt opstå meget mere liv. Både fugle og padder vil tiltrækkes af sådanne steder. Her er det vigtigt at det ikke kun lige er det våde du udlægger, men også de nære omgivelser. Fx graver mange padder sig ned i jorden omkring vandhullet.
Skråninger, især mod syd, bliver varme og tørre, og her har næringsstofferne også vanskeligere ved at blive hængende. På disse vil du også have et bedre potentiale for at invitere en spændende biodiversitet inden for.

4. START DINE BRAKAREALER FRA NUL

Der skal ikke først sås græs, hvis du gerne vil have biodiversitet. Græsset bliver lynhurtigt en tæt måtte, som ikke lader noget andet komme op. Det er helt utroligt hvad jorden gemmer på at urter (Ja ja, du kalder det nok ukrudt, men det gør dem der lever af nektar ikke) og ved at lade arealet stå fra sidste års stub eller fra sort jord, giver du urterne meget bedre chancer. Hav lidt is i maven, selv om du gerne vil have at det ser godt ud fra dag 1.

5. OMLÆGNING AF BRAKAREALERNE

Hvis du har mulighed for at udlægge dine brakarealer på næringsfattige områder, så er det en rigtig gode idé at lade dem ligge år efter år. Så udvikler biodiversiteten sig stille og roligt. Men ligger de på næringsrige områder, så er det en god idé at pløje dem op med jævne mellemrum. På næringsrige arealer vil tætte græsser hurtigt overtage arealet. Det er der ikke ret meget biodiversitet i. Ved at pløje arealet, nulstiller du det.

6. SLÅNING AF BRAKAREALER

Gennem slåning af arealer, kan man fjerne næring og skabe mere lys og varme til urterne. Det er ikke tilladt at fjerne materiale fra brakarealerne, men man må gerne samle det afslåede sammen og placere det i et hjørne af arealet. På den måde kan man over tid give mere plads til biodiversiteten. Du kan vælge om du vil have slåningsbrak med:

Forårsslåning - så skal marken afpudses inden 1. maj

Sommerslåning. Arealet skal afpudses i perioden 1. august - 25. oktober.

Ved sommerslåning (som de fleste vælger), er det en rigtig god idé at vente så længe som muligt, det skal dog være slået inden 25. oktober. Hvis du venter, kan de jordrugende fugle få bedre mulighed for at få sig gjort færdig med er opfostre deres kyllinger. De blomstrende urter kan ligeledes blomstre færdig og nå at smide frø, så de sikrer næste generation. Så længe temperaturen er over 7 grader, er der insekter der søger nektar i blomsterne. Det vil sige at du typisk kan møde insekter på jagt efter mad fra marts til november.

7. BLOMSTERBRAK

Du kan også vælge blomsterbrak på dine arealer. Det skal du lade ligge i 2 år inden du skal slå arealet. Herefter kan du starte blomsterbrakken forfra med en ny jordbearbejdning eller lade det overgå til almindelig brak. Vil du gerne gøre noget for biodiversiteten, kan du vælge hjemmehørende arter og så omlægge halvdelen af arealet hvert andet år, på den måde nulstiller du ikke hele arealet på en gang. Blomsterbrak skal etableres efter en jordbearbejdning og skal være sået 30. april. Du kan se hvilke planter der er hjemmehørende og understøtter flest insekter, samt hvilke jordtyper de er tilpasset her: Plantekatalog (au.dk)
I en blomsterbrak skal der indgå mindst to forskellige blomster arter.

Vil du omlægge permanente græsarealer (der ikke er § 3) til omdriftsarealer, og der med GLM8 brak, kan dette gøres via blomsterbrak. Derved kan det med regnes som brak fra år 1.

Hvis du ønsker at gøre endnu mere for biodiversiteten, hjælper vi dig gerne videre...

ANNA WORM

Teamleder Natur

Tlf.: 9618 5797
Mail: awo@fjordland.dk

TILBAGE TIL NYHEDSARKIV