Registreringsnet uge 41: Bladlus og bygfluer i vintersæd

4. registrering er foretaget.

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Jo tidligere såning jo større risiko for angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot.

Der er registreret i 32 hvedemarker, og der er fundet bladlus i 18 marker (0,01-12,0 procent angrebne planter). Der har været mindst 2-3 procent angrebne planter i 15 af de 32 marker. Markerne er sået 1.til 16. september, og markerne er i st. 12-22 (2 blade til 2.sideskud synlig).

Der er registreret i 17 vinterbygmarker, og der er fundet bladlus i 12 marker (0,1-12,0 procent angrebne planter). Der har været mindst 2-3 procent angrebne planter i 11 af de 17 marker. Markerne er sået 3. til 20. september, og de fremspirede marker er i st. 11-24 (1 løvblad til 4. sideskud synlig).

Vinterbygsorten Orcade har tolerance overfor havrerødsot, og bekæmpelse af bladlus og dermed havrerødsot er derfor kun sjældent nødvendig i sorten. Bekæmpelse i Orcade skønnes kun aktuel ved såning før ca. 15/9 og mindst 15 pct. angrebne planter. Den nye sort SY Zoomba er resistent overfor havrerødsot, og bekæmpelse af bladlus er ikke nødvendig i sorten.
Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen og i ”kræmmerhusene” på bladene.

Figur 1. Angreb af bladlus i vinterhvede i registreringsnettet de seneste efterår samt i efteråret 2014.

Evt. bekæmpelse kan i tidligt såede marker være aktuel fra 3-4 bladstadiet. Ved kraftigere angreb kan bekæmpelse være aktuel lidt tidligere. Ved senere såning kan bekæmpelse på et tidligere udviklingstrin også være aktuel, da afgrøden vokser langsommere, og man derfor ikke får en kort virkningstid ved behandling på et tidligt udviklingstrin.

Til bekæmpelse kan anvendes 0,05-0,1 l Mavrik (max 1 gang efterår) eller 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie (max 1 gang pr. sæson). Fra vækststadie 21 (1. sideskud synlig) kan også anvendes 0,08-0,1 kg Teppeki.

Figur 2. Angreb af bladlus i vinterbyg i registreringsnettet de seneste efterår samt i efteråret 2014.

I figur 1-2 ses udviklingen af bladlus i registreringsnettet i vinterhvede hhv. vinterbyg i de seneste efterår. Efteråret 2014 er også medtaget, da der i 2015 forekom de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot.

I de marker der er med i regnet i Fjordlands område er der stort set ingen lus fundet hverken i vinterhvede eller vinterbyg. 
Vær dog OBS på at lusene sagtens kan være i andre marker. Hold derfor markerne under observation.

Foto 1. Bladlus på hvedeblad fotograferet 2 oktober 2024 af Shabnam Alizadeh Nicolaisen, Vestjysk.

4. registrering er foretaget.

Forekomsten af bygfluer i vinterhvede følges i år i registreringsnettet i ca. 20 vinterhvedemarker. Enkelte bedømmelser udføres i rug eller vinterbyg, da alle vintersædsarter kan angribes. Efter såning er der sat 2 orange limplader op i markerne i 10 cm over afgrøden, og antal bygfluer på limpladerne optælles ugentlig fra fremspiring og til og med uge 42 (14.-15. oktober). Registreringen i den kommende uge er således sidste registrering i år.

Der findes ikke nogen bekæmpelsestærskel, der er relateret til fangster på orange limplader, men flyvningen følges alligevel i et registreringsnet i efteråret 2024 for at få øget viden om bygfluer i vintersæd.

Det er meget vigtigt, at limpladerne aflæses første gang i 1-bladstadiet. Det skyldes, at evt. bekæmpelse skal udføres i 1-2 bladstadiet for at have effekt, mens en bekæmpelse blot en uge senere er næsten uden effekt.

Der er registreret i 18 marker, og der er fundet bygfluer i 9 marker. Der er fundet i gennemsnit 0,5 til 21 bygfluer pr. limplade i den forløbne uge.

Evt. bekæmpelse anbefales kun på ejendomme med erfaring for kraftigere angreb i vintersæd eller ved fund af æg på mange af planterne. I England angives en vejledende bekæmpelsestærskel i vintersæd i 2-bladstadiet på over 50 procent planter med æg.

I marker i registreringsnettet (Storvorde, Solbjerg og Binderup i Nordjylland) med mange bygfluer og stor æglægning er tidligere anbefalet bekæmpelse i 1-2 bladstadiet med 0,15 kg/ha Lamdex (mindre anvendelse).
Konsulenterne i disse områder har berettet om stor æglægning i nogle marker. Det er dog ikke sikkert, at landmanden får et merudbytte, da afgrøden især ved mange sideskud kan kompensere for angrebene.

Foto 2. Bygflue på hvedeblad fotograferet 2. oktober 2024 af Shabnam Alizadeh Nicolaisen, Vestjysk.

Foto 3. Bygflueæg på rugblad fotograferet 3. oktober 2024 af Jacob Møller, Agillix. I marken (Han Herred) var der mange æg på de fleste af planterne.

Foto 4. Vissen hvedeplante grundet angreb af fritfluelarve. Den ca. 4 mm lange hvide larve med sort mundbrod kan findes i hjerteskuddet. Fotograferet 7. oktober 2024 af Kirsten Søe Pedersen, Agillix. Der er også rapporteret om fritflueangreb i rug i Thy. Angreb sker typisk efter æglægning på spildkornsplanter og græs i stubben, hvorefter larverne kravler op i den nye vintersæd. Ved tidlig såning kan fritfluen til tider også lægge æg direkte i vintersæden i 1,5-2 bladstadiet. Symptomer som følge af angreb af bygfluelarver (opsvulmede skud) ses først meget senere.