Registreringsnet uge 43: Bladlus i vintersæd

Forekomsten af bladlus følges i dette efterår i registreringsnettet i 32 vinterhvedemarker og 20 vinterbygmarker frem til og med 18.-19. november. Perioden er udvidet med 2 uger i forhold til tidligere år for bl.a. at vurdere virkningstiden af en evt. bladlusbekæmpelse. Der bedømmes i tidligt såede marker (sået før ca. 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Jo tidligere såning jo større risiko for angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot.

Der er registreret i 26 hvedemarker, og der er fundet bladlus i 19 marker (0,05-12,0 procent angrebne planter). Der har været mindst 2-3 procent angrebne planter i 11 af de 26 marker. Markerne er sået 1. til 16. september, og markerne er i st. 13-24 (3 blade til 4. sideskud synlig). Tre marker med 10-12 procent angrebne planter er behandlet mod bladlus 5. oktober, og i de behandlede områder er der nu 0-2 procent angrebne planter.

Der er registreret i 16 vinterbygmarker, og der er fundet bladlus i 12 marker (0,05-20,0 procent angrebne planter). Der har været mindst 2-3 procent angrebne planter i 6 af de 16 marker. Markerne er sået 3. til 20. september, og markerne er i st. 21-25 (1. til 5. sideskud synlig). En mark med 10 procent angrebne planter er behandlet mod bladlus 5. oktober, og i det behandlede område er nu 1 procent angrebne planter.

Der er fundet flest bladlus i Sydøstjylland.

Vinterbygsorten Orcade har tolerance overfor havrerødsot, og bekæmpelse af bladlus og dermed havrerødsot er derfor kun sjældent nødvendig i sorten. Bekæmpelse i Orcade skønnes kun aktuel ved såning før ca. 15/9 og mindst 15 pct. angrebne planter. Den nye sort SY Zoomba er resistent overfor havrerødsot, og bekæmpelse af bladlus er ikke nødvendig i sorten.

Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen og i ”kræmmerhusene” på bladene.

Bladlusene kan være aktive meget længe. Forsøg har vist, at halvdelen af havrebladlusene dør ved ÷0,5 °C og halvdelen af kornbladlusene først ved ÷ 8° C.

Evt. bekæmpelse kan i tidligt såede marker være aktuel fra 3-4 bladstadiet. Ved kraftigere angreb kan bekæmpelse være aktuel lidt tidligere. Ved senere såning kan bekæmpelse på et tidligere udviklingstrin også være aktuel, da afgrøden vokser langsommere, og man derfor ikke får en kort virkningstid ved behandling på et tidligt udviklingstrin.

Til bekæmpelse kan anvendes 0,05-0,1 l Mavrik (max 1 gang efterår) eller 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie (max 1 gang pr. sæson). Fra vækststadie 21 (1. sideskud synlig) kan også anvendes 0,08-0,1 kg Teppeki.

I figur 1-2 ses udviklingen af bladlus i registreringsnettet i vinterhvede hhv. vinterbyg i de seneste efterår. Efteråret 2014 er også medtaget, da der i 2015 forekom de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot.

Figur 1. Angreb af bladlus i vinterhvede i registreringsnettet de seneste efterår samt i efteråret 2014.

Figur 2. Angreb af bladlus i vinterbyg i registreringsnettet de seneste efterår samt i efteråret 2014.