+45 96 15 30 00

20. november 2025

Registreringsnet uge 47 - 2025

Der bedømmes i tidligt såede marker (sået før ca.15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

Der er denne uge registreret i 24 hvedemarker og 16 vinterbygmarker. Hvedemarkerne er sået 2.-18. september og vinterbygmarkerne 30. august til 14. september. I hvede er fundet bladlus i 7 af 24 marker (0,01-2,0 pct. angrebne planter). I vinterbyg er fundet bladlus i 7 af 16 marker (0,01-8,0 pct. angrebne planter).

I november er bekæmpelsestærsklen højere end i september-oktober, fordi sene angreb er mindre tabsvoldende. I november vurderes bekæmpelse kun aktuel ved måske mindst 10 procent angrebne planter. Der er denne uge ikke fundet over dette angrebsniveau i nogen af markerne. Bekæmpelse vurderes nu udført i marker med behov.

I figur 1-2 nedenfor er udviklingen af bladlus i år i vinterhvede hhv. vinterbyg sammenlignet med tidligere år. Det fremgår, at angrebene i år generelt set har været relativ svage.
Figur 1. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i vinterhvede i efterårene 2014-2025.
Figur 2. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i vinterbyg i efterårene 2014-2016 og 2018-2025
Foto 1. En enkelt bladlus i hvede ved Ballum Enge fotograferet 17. november 2025 af Marianne Lorenzen, LRS.
Dette var sidste registrering i år. Vi takker for indberetningerne.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram