Hvis du vil bekæmpe hvedegalmyg, er det fra begyndende skridning til begyndende blomstring, altså fra nu af. Måden hvorpå man finder ud af om der er behov for en bekæmpelse er ved at have feromonfælder sat op i marken. De skal sættes op når fanebladet er synligt, så hvis det ikke er gjort, er det ved at være for sent. Risikomarker er der hvor der er hvor der er meget hvede i sædskiftet specielt marker med hvede efter hvede er udsat.
Hvis du har feromonfælder, er skadestærsklerne 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, hvis hveden samtidig er i vækststadium 43-61 (svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring). Ved fangst af over 30 hvedegalmyg pr. dag er der også en risiko, men det er usikkert, om bekæmpelse er rentabel.
Følgende af de dyrkede sorter er resistente mod hvedegalmyg, og bekæmpelse er derfor ikke aktuel: Bohr, Champion, Debian, Guinness, Heerup, LG Initial, NOS Bullseye, NOS Medley, Pacman, Pondus, RGT Bairstow, SY Insitor og SY Revolution.
De resistente sorter indgår også med 1-2 sorter i de solgte sortsblandinger. Sortsblandinger med disse sorter vil derfor også være mindre modtagelige, især hvis 2 af de indgående sorter er resistente (gælder for DLG Wheat Mix Top Yield, NOS Hvedemix 2320, DLG Wheat Mix Robust, HK Hvedemix 2022 og VA Hvede Mix). Blandingen VA Hvede Mix indeholder 50 procent Pondus og 25 procent af Kubik hhv. RGT Bairstow og har et andet blandingsforhold end de øvrige blandinger. I DLG Wheat Mix Star indgår kun 1 resistent sort.
Hvis man ikke har nogle af de resistente sorter, og ikke har opsat feromonfælder skal man overveje om en bekæmpelse kan være aktuel. Myggene flyver når der er fugtig jord og gril vejr (stille og lunt). I øjeblikket tyder det ikke på grill vejr, så er risikoen for flyvningen ikke stor. Men vær opmærksom på myggene hvis vejret ændrer sig til ”grill vejr”.
Hvis vejret er som beskrevet, og man skal og lave en svampebekæmpelse, så kan man overveje om det ikke ville være en god ide at bruge en af de 2 godkendte pyrethroider mod myggene. En anden udløsende faktor er hvis man har erfaringer for angreb. Efter hveden er begyndt at blomstre er bekæmpelse ikke længere aktuel. Det er når støvknapperne hænger ud.
Oversigt over godkendte midler mod hvedegalmyg
MIDDEL
NORMALDOSIS l/kg/ha
ANBEFALET DOSIS l/kg/ha
BEMÆRKNINGER
Lamdex
0,3
0,15-0,2
Maks. 3 behandlinger pr. sæson
Mavrik
0,15-0,2
0,1-0,15
Maks. 2 behandlinger pr. sæson og mindst 10 dage mellem behandlinger. I vintersæd kan behandles yderligere 1 gang efterår.
Vårhvede kan også blive angrebet af hvedegalmyg. Vårhveden blomster senere men der kan galmyggene også flyve, så der skal man også være opmærksom. Det er også i vårhvede fra begyndende skridning til begyndende blomstring.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...