Fra rapsens fremspiring skal man være opmærksom på evt. angreb af rapsjordlopper.

Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes, og plantebestanden udtyndes.

Senere kan larveangrebet i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Disse symptomer viser sig først om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små “buske”, da strækningsvæksten hæmmes.

I fremspiringsfasen skal markerne holdes under nøje observation, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 procent bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4 løvblade er udviklet. Ved angreb i kimbladstadiet eller hvis rapsen er hæmmet i væksten, er tærsklen dog kun 5 procent bortgnavet bladareal.

Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forveksles med gnav af agersnegle. Bladgnav af rapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen (”skudhuller”), hvorimod bladgnav fra snegle er mere uensartede og oftest ude i kanten.

Der kan være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring rettet mod bladgnav og senere mod larveangreb. Bekæmpelsestidspunktet mod larver er ret fleksibelt og kan udføres fra 4-5 løvbladstadiet til medio oktober. I milde efterår er også set en relativ god bekæmpelseseffekt mod larver langt ind i november, men det anbefales at udføre bekæmpelsen senest i oktober.

Pyrethroiderne Lamdex (0,2 kg pr. hektar) og Kaiso Sorbie (0,1 kg pr. hektar) anbefales. Lamdex må i efteråret dog kun anvendes i vækststadie 9-13 (fremspiring til og med 3 løvblade udviklet), mens der ingen restriktioner er på tidspunktet for anvendelse af Kaiso Sorbie i efteråret.

Der er kun få erfaringer med nedsatte doser, men ved bekæmpelse rettet mod bladgnav kan afhængig af bladmasse benyttes 50-75 procent dosis, mens der anbefales normaldosis ved bekæmpelse rettet mod larver
Lamdex må bruges 3 gange pr. vækstsæson, mens Kaiso Sorbie kun må anvendes 1 gang pr. vækstsæson.

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes.

Undersøg snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps kan vurderes i tide. Kig under planterester og ved rødderne. Der kan både være nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på ca. 5 cm. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, ca. 2 mm og lægges i dynger. Kig også efter slimspor.

Fra praksis er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Praktiske erfaringer har vist, at der oftest ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Ved dyrkning efter CA-principperne med pløjefri dyrkning og plantedække store dele af året, skal man dog være ekstra opmærksom på evt. angreb, da det fremmer snegleangreb.

Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel er urørt indtil såning, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.

I tabel 1 ses anbefalede doser. Den ”rigtige” dosis afhænger dog af antallet af snegle. Da antallet er svært at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det er dog vigtigt dagen efter at følge op på behandlingen, så en evt. 2. behandling ikke kommer for sent. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op.

I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling.

Sørg for at få sneglemiddel hjem i god tid, hvis der forventes angreb.

Den iberiske skovsnegl, også kaldet ”dræbersnegl”, er større end agersneglen og kræver lidt højere doser. Den iberiske skovsnegl optræder også som skadedyr i landbrugsafgrøder, men agersneglen er langt hyppigere. Dræbersnegle optræder oftest i randen af markerne. I nogle marker ses også den såkaldte sortsidesnegl, som er ret mørk og med lys gul fodsål.
Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af jernfosfat og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 4-6 uger efter behandlingen og kortest tid ved kraftig regn, men tjek løbende.

Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret og også i november-december i mildt vejr. Først ved mange nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt.

Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden, så dette anbefales ikke.

I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning om foråret oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt.