+45 96 15 30 00

6. april 2022

Sådan bekæmper du ukrudt i græs og kløvergræs

I forårsperioden får vi hvert år spørgsmål om mulighederne for at bekæmpe ukrudt i græsmarkerne. Der er kun få muligheder for at anvende kemi (og ofte med ringe resultat), mens den bedste metode til at styre plantebestanden i græsmarkerne ligger i anvendelse af græsmarken gennem vækstsæsonen.
Græsmarkerne bør opdeles i marker med kløvergræs og arealer uden kløvergræs, og om arealerne kan omlægges.
Kløvergræs
I foråret er der kun mulighed for at anvende bentazonmidler, hvilket sjældent er aktuelt, da midlet kun har effekt mod få aktuelle arter i græs. I foråret hæmmer Harmony 50 SX græsvæksten meget.
Derfor skal Harmony 50 SX anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

Midler, der normalt kun anvendes i rent græs, kan også anvendes i græs med kløver, hvis det prioriteres at få ryddet op i ukrudtet, og man accepterer, at kløveren sprøjtes bort.
Græs uden kløver
Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.
Varige græsmarker
I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.

De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.
§3 arealer - ændringer pr. 1. juli 2022
I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.

De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.
Vår- og engbrandbæger
Engbrandbæger har haft fremgang både på flerårige græsmarker og på naturarealer, grøftekanter og ruderater.

Ved afgræsning vil dyrene normalt undlade af spise engbrandbæger, da den smager bittert, men i ensilage og hø har de ikke denne mulighed.

Engbrandbæger er to- til flerårig. Engbrandbæger spirer primært frem om foråret og bruger det første år til at danne en roset. Blomstringen sker i juli-august i plantens 2. leveår. Den sikreste bekæmpelse er at anvende Harmony mod førsteårsplanterne i august.

Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. 

Braklagte arealer må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt giftige ukrudtsarter som brandbæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger.
Omlægning af græs i sommerperioden
Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og begyndelsen af august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at tage hensyn til eventuel kløverbestand. Den bedste effekt mod skræpper opnås under gode temperaturforhold, når skræpperne er 20-30 cm høje, men vær opmærksom på evt. behandlingsfrist inden slæt/afgræsning. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august.
1. års engbrandbæger i rosetstadie sidst i juni.
Blomstrende 2. årsplanter af engbrandbæger i august
Vårbrandbæger blomstrer allerede i april-maj.
Vårbrandbæger er enårig og er helt overvejende vinterannuel (spirer frem om efteråret og blomstrer næste forår). Fremspiringen sker, når jorden er fugtig i månederne juni-september, og der udvikles en roset frem til vinteren. Planten er meget tidligt i vækst om foråret og blomstrer i maj og juni.
Der er græsblandinger, som er målrettet fugtige arealer. Blanding nr. 26 er en varig blanding til lavbundsarealer anvendt til afgræsning, mens blanding nr. 36 og 37, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige og tørre forhold til både slæt og afgræsning. Blanding nr. 37 er en græsblanding uden kløver, til arealer, hvor kløver ikke kan trives.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i varige græsmarker

AFPUDS ELLER TAG FØRSTE SLÆT FØR UKRUDTET BLOMSTRER

Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger tæt på jordoverfladen. Ved gentagne afpudsninger bør man anvende modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk uanset hvor mange afpudsninger der foretages.

KOMBINÉR SLÆT OG AFGRÆSNING

En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene.

INTENSIV AFGRÆSNING

En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.
Tabel 1: Oversigt over midler og sprøjtefrist, der er godkendt til anvendelse af græs eller kløvergræs

MIDDEL

AFGRØDE

EFFEKT

TIDSPUNKT

BEHANDLINGSFRIST

Harmony 50 SX        
Græs / Kløvergræs     
Eng- og vårbrand-
bæger, stornælde,
lavranunkel                 
Kun sensommer       
(senest 31/8) aldrig i
begyndelsen af 
vækstperioden           
14 dage
Fighter 480               
Græs / Kløvergræs     
Storkenæb, raps,        
agersennep
Forår                           
14 dage
Primus / Saracen M 
Græs                            
Fuglegræs, kamille,
pileurter, brandbæger
Forår                           
7 dage
Primus XL                  
Græs (bemærk lavere
maks. dosis i 1. års-
marker)
Storkenæb, hyrde-
taske, markforglem-
migej                            
Forår                          
7 dage
Tomahawk 200 EC  
Græs                             
Hanekro, snerlepile-
urt, burresnerre          
Forår                          
7 dage
Flurostar 180            
Græs (kun 2. og fler-
årsmarker)                   
Hanekro, snerlepile-
urt, fuglegræs            
Forår                          
3 dage
Starane XL / Cleave 
Græs (bemærk lavere
marks. dosis for 
Starane XL  i 1. års-
marker)
Storkenæb, hyrde-
taske, markforglem-
migej, fuglegræs        
Forår                          
7 dage
Ariane FG S               
Græs                            
Frøukrudt, tidsel        
Forår                          
30 dage
Vær opmærksom på at Starane 333 HL ikke er godkendt i græs.
"Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du sparring, er du velkommen til at kontakte os"

SVEN ERIK PINSTRUP

Planterådgiver
TILBAGE TIL FORSIDEN
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handsetarrow-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram