+45 96 15 30 00

2. marts 2022

Sådan dyrker du hestebønner

Hestebønner er tørkefølsomme og vil derfor kun lykkes på lerjord, sandmuldet lerjord eller på vandet sandjord.
Jordbunds­tallene for kalium og fosfor bør være mindst middelhøje, og et reaktionstal på 6,5-7,0 vil være passende på lerjord. Hestebønner har en kraftig rod, men roddybden er mindre end i korn.
Såbed
Hestebønner skal sås i ensartet dybde (6-8 cm) over hele marken. Hellere 9 cm end 5 cm. Det kræver et godt såudstyr og/eller at der køres langsomt med såmaskinen.
En ensartet såning er med til at sikre en ensartet fremspiring, det letter ukrudtsbekæmpelsen og er med til at sikre en ensartet og hurtig afgroning af marken.
Tidligst muligt - gerne i marts
Hestebønner sås så tidligt som muligt, når der kan etableres et godt såbed. Udsættes såningen tre uger bliver udbyttet ikke mindre (hvis ellers vandforsyningen er god), men modningen bliver en uge senere.
Hestebønner kræver en løs jord med et godt luftskifte. Det er derfor afgørende, at jorden når at udtørre tilstrækkeligt inden såning.

Udsædsmængde
Der etableres ca. 35-40 planter pr. m2.
Frøstørrelsen varierer meget fra sort til sort og tusindkornsvægten ligger normalt mellem 300 og op til over 600 g. Med en normal spireprocent og en tusindkornsvægt på 550 g vil udsædsmængden være ca. 230 kg pr. ha. Fordelen ved at bruge en sort med lav tusindkornsvægt er, at omkostninger til udsæd bliver mindre.
Brug Fjordlands udsædsberegner via nedenstående link, når du skal fastsætte udsædsmængden.
https://fjordland.dk/planteavl/praecisionslandbrug/udsaedsberegner/

Gødskning
Hestebønne er selvforsynende med kvælstof og skal derfor ikke tilføres kvælstof, men bør holdes velforsynet med fosfor, kalium, magnesium og svovl.
Med gødningen bør der endvidere tilføres 10-20 kg svovl pr. ha. Placering af f.eks 200-300 kg 0-4-21 m svovl og magnesium eller tilsvarende gødning vil i de fleste tilfælde være hensigtsmæssig.

MICHAEL RIIS, PLANTERÅDGIVER

mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram