Der må tilføres handelsgødning til græs, vintersæd og vinterraps i efteråret.
For vintersæd gælder dog den begrænsning at der højest må tilføres 15 kg/ha kvælstof i handelsgødning. Gødskning skal foretages i forbindelse med etablering og senest 15 september.
I græs og vinterraps må der udbringes frem til 1 oktober.
Det er også tilladt at tilføre handelsgødning, på arealer med efterafgrøder. Denne praksis forventer Landbrugsstyrelsen ændret, så det bliver ulovligt fra 1 august 2024.
2
FAST HUSDYRGØDNING
Fortsat forbud imod brug af fast husdyrgødning forud for vintersæd. Der er dog stadig muligt at udbringe fast husdyrgødning i vinterraps, græs og vintersæd forud for såning, hvis det er etableret inden den 1. september.
Fast husdyrgødning til forårssåede afgrøder, må tidligst udbringes på forskellige datoer afhængig af jordbundsforhold:
1. november på lerjord (JB-nr. 7-9). 1. december på lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11). 1. februar på sandjord (JB-nr. 1-4).
Fast husdyrgødning skal nedbringes indenfor 4 timer efter udspredning.
3
FLYDENDE HUSDYRGØDNING
Der må tilføres flydende husdyrgødning til arealer med:
Vinterraps fra høst og frem til 1 oktober
Fodergræs og græs der bruges til proteinudvinding fra høst og frem til 1 oktober græsset skal dog være forårs etableret
Frøgræs der er forårsetableret, og der kan fremvises en kontrakt, med et frøfirma i efterfølgende sæson, fra høst og frem til 15 oktober
Der må ikke tilføres flydende husdyrgødning i græs udlagt i majs.
Har du spørgsmål eller er i tvivl om reglerne, er du velkommen til at kontakte din planterådgiver...