+45 96 15 30 00

28. maj 2026

Såning af efterafgrøder i majs

Etableringsmetoder

Overordnet er der to måder at etablere efterafgrøder på i majs. Enten ved en radrensning som ses på billede 1 eller ved at skære efterafgrøden i uden en rensning som på billede 2. Som der blev skrevet helt i begyndelsen, er det vigtigt at vurdere hvilken etableringsmetode der fungerer ude på jeres bedrift.

Er der en udfordring med f.eks. hanesporer, vil en radrensning være en af de store måder at få spredt hanesporen rundt i marken på. Hvorimod flere forskellige maskinfabrikater udbyder en efterafgrøde såmaskine, hvor der bliver minimal jordbearbejdning, for at minimere risikoen for spredning af hanesporer ved etablering af efterafgrøden i majsen.

I sidste ende handler det om hvad maskinstationen kan tilbyde. Men det kunne være en ide at høre sig omkring, om der var andre der kunne tilbyde det system som, passer til jer.
Traditionel radrensning og såning af efterafgrøder i majs
Efterafgrøde såning uden rensning

Efterafgrødetyper

Egenskaber ved de forskellige arter:

ALM. RAJGRÆS

Alm. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 4-5 blade, fordi den forholdsvis hurtigt vokser til. Tetraploide sorter vokser hurtigere til end diploide sorter. Omvendt har tetraploide sorter større frø, så der kun sås godt halv så mange frø pr. kg frø. Derfor skal udsædsmængden være større af tetraploide sorter.

BLANDING

En blanding af alm. rajgræs og cikorie egner sig til såning, når majsen har 4-5 blade. Cikorie har en stor spirevillighed og tåler skygge. Den udvikler en dybtgående pælerod, som kan samle kvælstof op i større dybde end alm. rajgræs. Da den har små frø, skal den radsås med dybdestyring.

HUNDEGRÆS

Hundegræs kan sås, når majsen har 4-5 blade. Hundegræs starter langsomt, men kan vokse godt til sidst i vækstperioden, fordi den tåler skygge.
Såtidspunkt, efterafgrøde og udsædsmængde i majs, når majsen har 4-5 blade

ARTER

UDSÆDSMÆNGDE
(KG PR. HA)

UDSÆD
CA. KR. PR. HA

Alm. rajgræs, diploid
6
120
Alm. rajgræs, blanding af diploid og tetraploid
8
160
Alm. rajgræs, tetraploid
10
200
Alm. rajgræs, blanding af diploid og tetraploid + cikorie
6,0 + 1,5
300
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en planterådgiver hos Fjordland...

JAKOB HUNDAHL POULSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handsetpawsyncchevron-down-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram