8. oktober 2026
Sen opfølgning mod græsukrudt i vintersæd
Nu ser det ud til at temperaturen er kommet så langt ned at der nu kan køres med Boxer.
Hvis man har bekæmpet græs ukrudt er der i hvede, rug og triticale, men ikke vinterbyg, stadig mulighed for enten at følge op mod problemukrudt eller sprøjte sent med visse ukrudtsmidler.
Har du rajgræs og ital. rajgræs kan du anvende Adimax, som er en blanding af Boxer og Topik. Adimax kan anvendes indtil kornets stadie 14, hvis du har meget sent fremspiret rajgræs eller meget ital. rajgræs. Hvis du har meget ital. rajgræs anbefales tilsætning af ekstra Topik EC. Adimax kan kun anvendes i vinterhvede.
Endelig kan du også anvende Topik EC indtil kornets stadie 14. Enten alene, eller som en del af en strategi, mod rajgræs og ital. rajgræs, som beskrevet ovenfor. Topik EC kan også anvendes mod f.eks. spildhavre. Topik EC skal altid tilsættes 0,5 l/ha Renol, og må maksimalt anvendes én gang pr. år.
Brug af Atlantis i efteråret?
Atlantis OD med etikette der er fra før 7. marts 2025 kan bruges til efterårsanvendelse mod rajgræs, rapgræs og vindaks senest i kornets stadie 14, men helst i stadie 12-13, inden græsserne bliver for store. Atlantis OD med nyere etikette må kun bruges om foråret. Tjek altid Etikken for at se hvad der er tilladt. Reg. Nr. er ikke ændret så det er teksten på etiketten der er gældende.
Anvendelse af Atlantis OD i efteråret betyder at der ikke kan bruges ALS-midler i foråret. Husk også, at der maksimalt kan bruges 0,45 l/ha Atlantis OD i rug.
Ovenstående er kun hvis det undtagelsesvis ikke er lykkedes at komme ud med den almindelige ukrudtsbekæmpelse, som vi tidligere har skrevet om. Du skal også være ekstra opmærksom på de risici og restriktioner det medfører. Tal derfor først med din planterådgiver.
Se i øvrigt nedenstående link for vejledning om dosering mm.
RUGVINTERBYGVINTERHVEDETRITICALEHar du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...
LEO BAJLUM
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET