På baggrund af et møde i forligskredsen om Landbrugsaftalen, meldte Landbrugsstyrelsen den 18. august ud, at kravet om 4 % ikke-produktive elementer, herunder brak træder i kraft fra januar 2023, da der ikke var enighed om at udsætte kravet. Der skal derfor allerede nu laves en plan for, hvordan man ud af bedriftens omdriftsareal kan finde 4 % som tages ud af drift. Der vil primært være tale om braklægning, men en stribe andre muligheder er også i spil, men overordnet set, vil de få en mindre udbredelse. Der vil være mulighed for:
Braklægning (slåningsbrak, bestøverbrak el. blomsterbrak)
Markbræmmer
Småbiotoper
Markkrat
GLM-søer
GLM-fortidsminder
Vi kan endnu ikke gå i detaljer med de enkelte punkter, men følgende hovedlinjer gælder overordnet set for de ikke-produktive elementer:
Arealet skal være i omdrift i 2022 - altså ikke permanent græs
Der må ikke ske produktion på arealet - så ingen afgræsning eller bjærgning af slæt
Arealerne skal slås årligt enten før 1. maj eller fra 1. august og frem til 25. oktober
Der er ikke særlige krav til plantedække
Vælges brak kan hele marker eller dele af marker lægges brak eller etableres med blomster
Vælges markbræmmer, småbiotoper eller markkrat gælder særlige krav til længde og bredde og maksimalt 50 % af en markblok kan tælle med
Eksisterende læbælter beliggende inde i marker kan under særlig betingelser tælle som markkrat, men de må ikke være smallere end 10 m på den korteste led
Det er muligt at forpagte arealer med henblik på braklægning
Brakmarker kan med fordel blive liggende, når først de er etableret
Vores vurdering er at på mange ejendomme skal man gå efter at finde de arealer som reelt giver for dårligt afkast pga. våde pletter, kiler, skæve kanter, lang kørselsafstand m.m. Fjernbrak bliver en mulighed, men vi er bange for at forpagtningsafgifterne på brakjord presses op på grund af konkurrence om jorden.
Undlad at så vintersæd i arealer, som egner sig bedst til brak.
3-meter bræmmer langs søer og vandløb
Kravet til bredden af bræmme langs vandløb og søer øges fra 2 til 3 meter. Kort over vandløbene kan findes på de enkelte kommuners hjemmeside: Søg på ”2 m bræmme” og kommunens navn. De 3 meter gælder fra kronekanten – den øverste kant ned mod vandløbet/søen. Afgrænsningen bør markeres med stokke eller lignende inden såning af vintersæd går i gang, så alle bedriftens medarbejder ved, hvor der må køres med maskinerne.
Nyt krav om afgrøderotation
Der indføres et nyt krav om sædskifte fra 2023. Det skal opfyldes på omdriftsarealer, undtagen arealer med flerårige afgrøder, græs (herunder frøgræs) og andet grøntfoder samt braklagt jord. Dette skal ske ved en rotation af afgrøder på bedriftens omdriftsarealer, og begge kriterier skal opfyldes:
På 35 pct. af bedriftens omdriftsarealer skal der årligt sås en ny afgrøde.
Du må maksimalt have den samme afgrøde på det samme areal tre år i træk.
Referenceår for begge kriterier bliver 2022. Det betyder, at du i 2023 på 35 pct. af dit omdriftsareal skal have en anden afgrøde, end du havde i 2022. I forhold til kriterie 2 betyder det, at hvis du i 2022, 2023 og 2024 har samme afgrøde på samme areal, skal du i 2025 have en anden afgrøde. Alle bedrifter med omdriftsarealer er omfattet af kravet. Der gælder dog følgende undtagelser:
Bedrifter med mindre end 10 ha omdriftsareal er undtaget kravet.
Bedrifter, hvor mindst 75 pct. af omdriftsarealet anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, dyrkes med bælgplanter eller en kombination af disse afgrøder, er ikke omfattet af kravet. Bemærk, at de 75 pct. skal beregnes ud fra omdriftsarealet.
Bedrifter, hvor mindst 75 pct. af bedriftens landbrugsareal dyrkes med permanent græs, græs eller andet grøntfoder, afgrøder under vand (paludikultur) eller en kombination af disse, er også undtaget kravet. Bemærk, at de 75 pct. skal beregnes ud fra landbrugsarealet.
Særlig undtagelse for majsarealer
For majsarealer gælder, at hvis du årligt udlægger græsudlæg i majsmarken senest i juni måned, og lader udlægget ligge frem til 1. februar, tæller græsudlægget som en ny afgrøde. Med denne praksis kan der således være majs på samme areal i mere end tre år i træk. Der forventes, at dette græsudlæg kommer til at tælle med som enten pligtige- eller husdyrefterafgrøder, og at græsudlægget kan indgå i opfyldelse af kravet om mindst 80 pct. afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson på kvægundtagelsesbedrifter. Endvidere forventer vi, at det dette græsudlæg samtidig kan anvendes som målrettede efterafgrøder i 2023 og 2024.
Vores vurdering er at de fleste bedrifter kan indordne sig under betingelserne uden store tilpasninger af markplanen. Der hvor vi ser de største udfordringer er mindre bedrifter, hvor man allerede nu kan være låst med vårsæd med efterafgrøder i halvdelen af arealet og derfor skal lave nye planer for det vintersæd, som er planlagt i den anden halvdel af arealet, da mindst 35 % skal være en anden afgrøde i 2023 i forhold til 2022. Lave arealer som gennem en årrække har været dyrket med vårbyg skal på sigt også etableres med en anden afgrøde, her forestiller vi os at havre eller en blanding af vårbyg og havre kan ende med at være løsningen.
Nye ét-årige tilskudsordninger
Der gives i 2023 tilskud til flere typer ét-årige ordninger som gives ud over grundbetalingen/basisindkomststøtten på ca. 1900 kr.:
Tilskud til udtagning af omdriftsjord ud over de 4 %, som obligatorisk skal tages ud. Sats: 2740 kr.
Tilskud til slæt på humusrig omdriftsjord over 6 % kulstof, ingen gødning og harmoni. Husk plantedække med græs skal være etableret senest 1. januar, så det skal etableres nu! Sats: 3526 kr.
Tilskud til græs i omdrift eller permanent uden §3-udpegning, som har været anmeldt som græs i 2021 og 2022 og bliver liggende som græs i hele 2023 – ingen jordbearbejdning fra 1. maj 2021 Sats: 1500 kr.
Tilskud til frugt, bær, grøntsager, oliefrø (ikke raps), ærter, ærtehelsæd, hestebønner, rodfrugter, hør, hamp, kartofler og evt. flere afgrøder. Stadig uklart, hvilke afgrøder, der kan få tilskud, noget falder måske ud. Mindst 5 % af omdriftsarealet skal være af ovenstående afgrøder, og der skal være en ekstra afgrødekategori i forhold til de gamle regler om 2 eller 3 afgrøder. Sats: 615 kr.
Der indføres en kopræmie, hvor der gives et fast tilskud pr. ko. Præmien falder hvert år frem mod 2026, som er sidste år med kopræmie
Der indføres støtte til kartoffelmarker, hvor der dyrkes stivelsessorter
Vær opmærksom på at tilskuddet på 615 kr. til en række bælgplanter, bær og grøntsager, kræver at mindst 5 % af omdriftsarealet, drives med én af afgrøderne, så hvor der skal tegnes kontrakter på bælgplanter eller kartofler, så husk at sætte det i forhold til bedriftens omdriftsareal.
Der venter os en spændende planlægningssæson, hvor vi skal have tilpasset markplanerne, så vi lever op til kravene og laver et sædskifte, som indrettes efter de nye tilskudsmuligheder. Tag evt. allerede nu fat i din konsulent og få talt om planerne.