23. april 2025
Set i marken den sidste uge
Denne uge er kendetegnet ved, at der i både vinterhvede, vintertriticale samt vinterbyg er fundet meldug, som vist på de efterfølgende billeder.
Ligeledes følger billeder fra en vinterbyg mark der er behandlet med Hussar OD Plus i forår.

MELDUG I VINTERBYG
Der er observeret meldug i vinterbyg, her i en sortsblanding.
Få efterset markerne, og vurder evt. % angrebne planter
Foto: Michael Riis

MELDUG I PACMAN
Ovenfor ses en Pacman hvede angrebet af meldug. Angrebsgrad ca. 30% planter med angreb.
Pacman står er angivet til at have lav modtagelighed for angreb af meldug – dog er det faktisk den sort vi ser mest udbredte angreb i.
Vær obs på jeres Pacman hvede der står i læ og er i god vækst.
Foto: Lasse Christensen

MELDUG I LUMACO
På fotoet her ses der meldug i en Lumaco triticale.
Dog i knap så voldsom grad som den ovenstående Pacman hvede.
Foto: Michael Riis
EFFEKT AF BEHANDLING
På de 2 ovenstående billeder, kan der ses effekt af 0,05L Hussar OD Plus i vinterbyg.
På fotoet til venstre, hvor der ses store rajgræsplanter, er der meget dårlig effekt.
Mens der modsat til højre ses, er en god og hæmmende effekt så længe græsserne er små.
Skal der forårsbehandles græs i vinterbyg, er der klart bedst effekt at hente ved en tidlig sprøjtning, så græsserne rammes mens de er så små som muligt.
Foto: Michael Riis
Vinterraps
De allerfleste marker er nu i st. 65, og dermed klar til den vigtige svampesprøjtning.
Vårbyg
De tidligst såede marker er snart klar til ukrudtsbekæmpelse – det gælder specielt hvis der er tale om hurtigtvoksende korsbladet ukrudt.
Der kan observeres snegleangreb i nogle vårbygmarker pt – specielt i lerede/knoldede områder af marken. Bekæmpelse kan være aktuelt, men oftest er vårbyg så hurtigvoksende at den vokser fra et snegleangreb uden behandling med sneglemidler.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
MICHAEL RIIS
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET