Der er mange årsager til at plante skov på sin ejendom, idet man jo både bliver belønnet i form af naturværdi, jagtmuligheder og ikke mindst herlighedsværdien i at have sin egen skov.

De seneste års øgede fokus på klima viser dog også en stigende tendens til, at der rejses skov med klimaet for øje. I disse tider, hvor ESG-dagsordenen fylder mere og mere, er skovrejsning et vigtigt virkemiddel, til at nå i mål med sine CO2-reduktionsmål, idet den positive klimaeffekt af skovrejsning kan medregnes i bedriftens ESG-regnskab.

Alternativt kan den mængde CO2, der bindes i en skovrejsning, omsættes til klimakreditter, der kan omsættes ved salg.

I takt med at der gennem årene er kommet et øget fokus på klima og miljø, er der også opstået en række tilskudsmuligheder, hvor man som jordejer kan få tilskud til at rejse skov.

Årsag og formål med de respektive tilskudsmuligheder har varieret gennem tiden, men de senere år har det bl.a. været grundvandsikring, mindskning af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet samt klima/CO2-binding, der har været de primære formål.

Det mest kendte ordning, ’Tilskud til Privat Skovrejsning’, der administreres af landbrugsstyrelsen, har i år fået forhøjet tilskudssatserne således det nu er muligt at få op til 37.500 kr./ha samt 34 kr./lbm skovhegn i tilskud.

Denne ordning har dog allerede ansøgningsfrist den 30. juni, så det er ved at være op over, hvis man skal nå at blive klar til at plante skov til næste forår.

Udover selve etableringstilskuddet til skovrejsning, kan man tilmed også ofte beholde hektarstøtten til jorden, når du laver skovrejsning, men det kommer an på den konkrete ordning og selve opbygningen af skoven.

Alt efter hvilken tilskudsordning, man søger tilskud fra, så vil der være en række krav, der skal opfyldes for at leve op til tilskudsreglerne. Når vi taler de største tilskud, enten fra Landbrugsstyrelsen og Klimaskovfonden m.fl. så vil der f.eks. være krav om at skoven pålægges fredskovspligt, samt en række specifikke krav til, hvordan skoven opbygges mv. Således, vil det altid være en afvejning mellem tilskudskravene og skovejerens specifikke ønsker, der afgør om og i så fald, hvilket tilskud der vil være mest fordelagtigt at søge.