23. april 2026
Slåning af brakarealer
Marker med slåningsbrak skal slås mindst én gang i løbet af året, og det skal gøres enten i april måned eller mellem 1. august og 25. oktober.
Der er forbud mod slåning i mellem 1. maj og 1. august. Overholdelse af slåningsforbuddet kontrolleres med satellit.
Ligesom de foregående år vil slåningen af brakmarken blive kontrolleret med satellitter i sensommeren. I tvivlstilfælde skal slåningen dokumenteres med fotografier fra marken taget med app’en som er blevet lavet af Styrelsen for Grønarealanvendelse.
Vælger du at slå din brak i april anbefales det at tage billeder mens slåningen stadig er let at se på marken, og inden slåningsforbuddet træder i kraft 1. maj. Det gøres med app’en ”Jordbrugsfoto” som kan findes hvor du normalt henter dine apps.
Du logger ind i appen med dit MitID for virksomheden, går ud på marken og tager billeder. Som en tommelfingerregel anbefales det, at du tager ca. to billeder pr. ha – ét panoramabillede og ét detaljebillede. Da billederne GPSmærkes vil det senere være muligt at finde de billeder der passer til den enkelte mark, hvis du får brug for dem til en høring.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
JENS CHRISTIAN LUNDGAARD
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET