+45 96 15 30 00

9. april 2025

Status på gødskning af vintersæd

Vinterraps

Vinterraps bør være færdiggødsket nu.

Vinterbyg

I nedenstående tabel vises anbefaling vedr. gødskning af vinterbyg – som tidligere er udsendt i Fjordland.Mark. Som det fremgår, bør sidste gødskning ske medio april i st. 30. Foråret har været mildt med gode vækstforhold, så her og nu ses vinterbyg i st. 31-32. I disse tidligt udviklede marker, er det nu sidste tildeling skal ske.


Vegetationsindeks, NDVI*

Primo marts, kg N/ha

Medio april (st. 30), kg N/ha**

Kraftige marker
Over 0,75
80
Resten
Middel
0,50 - 0,75
100
Resten
Tynde marker
Under 0,50
120
Resten
*Vegetationsindekset NDVI kan ses på CropManager eller CropSat.
**Hvis der vælges en tredelt strategi – f.eks. ved ønske om graduering af sidste tildeling - gemmes ca. 40 kg N, som udbringes i st. 32-37 (ca. 1. maj). Ved denne strategi bør 3. tildeling fremrykkes til ca. 20. april
Gødningsstrategi med gylle
Det anbefales at få udbragt gyllen tidligt til vinterbyg, både for at minimere køreskader i afgrøden, men også for at sikre sig næringsstofferne er tilgængelige for planterne i tide. Det vurderes at alle vinterbygmarker der skal have gylle, nu har fået gylle.

Vinterrug

Vinterrug bør generelt være færdiggødsket nu – medmindre en mindre mængde skal tilføres gradueret. Se nedenstående tekst vedr. gødskning af rug som tidligere er udsendt i Fjordland.Mark.

Vinterrug har en tidlig vækststart i forhold til f.eks. hvede, så den kan derfor gødes, allerede fra først i marts og bør afsluttes først i april ved en todeling. Hvis man ønsker en tredeling, kan sidste tildeling gives midt - sidst i april her er gives 20-30 kg N. Det kan hjælpe mod lejesæd og den sidst tildeling kan med fordel gradueres. Størstedelen af gødningen skal være givet inden begyndende strækning.


Vegetationsindeks, NDVI*

Primo marts, kg N/ha

Medio april (st. 30), kg N/ha**

Kraftige marker
Over 0,75
40
Resten
Middel
0,50 - 0,75
60
Resten
Tynde marker
Under 0,50
80
Resten
* Vegetationsindekset NDVI kan ses på CropManager eller CropSat.
** Hvis der vælges en tredelt strategi – f.eks. ved ønske om graduering af sidste tildeling - gemmes ca. 20-30 kg N, som udbringes i st. 32-34 (ca. 1. maj)
Når der bruges gylle til Vinterrug, bør dette gives ved første tildeling hvis det er muligt.

Vinterhvede

Nedenstående er tidligere udsendt i Fjordland.Mark
Forslag til kvælstofstrategi i vinterhvede:

AFGRØDENS TILSTAND

DELINGS-STRATEGI

VÆKSTSTART
(5. - 15. MARTS)

ST. 30
(5. - 15. APRIL)

ST. 37-45
(FANEBLAD FREMME)

Kraftige 
afgrøder
Todelt
Tredelt
40kg N pr. ha
40kg N pr. ha
Resten
Resten % 40 kg N

40kg N pr. ha
Middel
afrgøder
Todelt
Tredelt
60kg N pr. ha
60kg N pr. ha
Resten
Resten % 40 kg N

40 kg N
Ønskes en todelt kvælstofstrategi, kan vinterhveden færdiggødskes i den begyndende strækningsvækst (st. 30 – 32). En todelt og en tredelt strategi vil normalt resultere i samme udbytte, men en todelt strategi resulterer ofte i en lavere proteinprocent, samt større risiko for lejesæd.

En tredeling af kvælstoffet giver fuldt udbytte, hvis der i første og anden tildeling samlet set gives 150 kg. N. En tredelt strategi giver mulighed for en graduering af kvælstof i sidste tildeling.

Bruges gylle i stedet for handelsgødning ved anden tildeling, benyttes en NS-gødning ved opstart for at sikre en god svovlforsyning.

Kommentar: Hvede en nu i st. 30-31. 
Mange har tildelt 2. gødskning her først i april (ofte i form af gylle). 
Sidste tildeling bør ske primo maj.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram