+45 96 15 30 00

3. juni 2026

Status på vårbyg

I registreringsnettet fra uge 22 er følgende observeret.

Skoldplet er mest udbredt og er fundet i ca. 15 procent af observationerne. Angrebene er overvejende svage, og der er fundet op til 5 procent angrebne planter. På en enkelt lokalitet er dog fundet mere udbredte angreb.

Angrebene af bygrust er svage. Der er kun fundet bygrust i ca. 5 procent af observationerne og med op til 1 procent angrebne planter.
Bygbladplet er kun fundet i ganske få tilfælde og med op til 5 procent angrebne planter.

Skoldplet bekæmpes i modtagelige sorter ved mindst 10 pct. angrebne planter og mindst 5 dage med nedbør optalt fra vækststadie 31. Der tælles maks. 14 dage tilbage i tiden. Ved forfrugt byg og samtidig reduceret jordbearbejdning er tærsklen lavere.

Der er registreret angreb af kornbladbillelarver i ca. 35 procent af observationerne og med op til 20 procent strå med larver.

 Kornbladbillelaver bekæmpes ved 0,5-1,0 larve pr. aksbærende strå indtil omkring begyndende skridning. Til bekæmpelse kan anvendes 0,15 kg Lamdex (må anvendes i st. 9-12 og i st. 37-65) eller 0,075 kg Kaiso Sorbie (ingen restriktioner i anvendelse mht. vækststadier).

Der er fundet bladlus i ca. 20 procent af observationerne og med svage angreb – op til 1 procent angrebne strå.

Det gennemsnitlige vækststadie i de foretagne registreringer er vækststadie 31 (1 knæ) med en variation på 23-37 og 41 i et enkelt tilfælde.
Billede 4. Fysiologiske pletter i vårbygsorten LG Caruso i registreringsnettet ved Ringsted fotograferet 26. maj 2026 af Irene Skovby Rasmussen, Velas.
Billede 5. Kornbladbillelarve og gnav i vårbyg i registreringsnettet ved Ringsted fotograferet 26. maj 2026 af Irene Skovby Rasmussen, Velas.
Billede 6. Vinget bladlus i vårbyg på Møn fotograferet 19. maj 2026 af Lars Andresen, Velas.
Til tidlig svampebekæmpelse kan f.eks. anvendes omkring 0,2-0,25 l Folicur Xpert EC 240/Prosaro/Proline Xpert EC 240 eller 0,15-0,2 l Proline EC 250, hvoraf der af sidstnævnte findes flere produkter med samme aktivstof. De førstnævnte midler har bedst effekt på bygrust, og de sidstnævnte midler har bedst effekt på skoldplet. Der kan også anvendes 0,25-0,3 l Comet Pro, som har god effekt på bygrust og også relativ god effekt på skoldplet. Vær obs på triazolreglerne.
Se i øvrigt artikel fra uge 21
I nogle marker optræder manganmangel stadig – dette bør afhjælpes snarest ved udsprøjtning af f.eks. 1 l mangannitrat pr. ha.

Skadedyr

Det vurderes at der ikke er behov for bekæmpelse af skadedyr pt men hold markerne under observation. Se i øvrigt artikel om bladlus og kornbladbillelarver i vårsæd.

Rodukrudt

Det er ved at være for sent med bekæmpelse af rodukrudt i de marker der er længst fremme – i sent såede marker kan det stadig nås.

AGERTIDSEL

Løsningsforslag:
1,0 l/ha Metaxon eller UM45
2,0 l/ha Ammoniumsulfat opløsning
0,2 l/ha Spredeklæbemiddel
Behandling er i vårhvede, vårbyg samt havre godkendt i st. 32-39.

Hold gerne ca. 14 dages afstand fra minimidler så planterne ikke er hæmmede ved sprøjtning.
Alternativ kan der i vårhvede og vårbyg, anvendes en blanding af 0,75 l/ha Metaxon og 0,5 l/ha Zypar.
Zypar er ikke godkendt i havre!
Billede 1. fra SEGES. Når tidslerne er 15-25 cm begynder saftstrømmen at gå nedad, så herbiciderne bliver transporteret ned i udløberne.

AGERPADDEROKKE

Løsningsforslag:
1,0 l/ha Metaxon
2,0 l/ha Ammoniumsulfat opløsning
0,2 l/ha Spredeklæbemiddel
Behandlingen er ligeledes godkendt fra st. 32-39
Det optimale tidspunkt for sprøjtning vil være når planterne er 15-25 cm høje her i Maj/ Juni.
Ved problemer med agerpaderokke er det vigtigt at få kortlagt sine problemarealer på markerne, da effektiv bekæmpelse kræver en flerårige indsats, minimum 5 år! Bekæmpelse indebærer en kombineret indsats der både omfatter jordbehandling og kemi.
Spotsprøjtning efter dronekort kan her være en god mulighed for en målrettet indsats.

AGERSVINEMÆLK

Her kan der anvendes 1 l/ha Metaxon senest i st. 39
Ved behandling til stræbes at ramme planter på 10-20 cm i højden.

For tilstrækkelig god virkning kan målrettet brug af glyphosat i stub være nødvendigt.

Vær opmærksom på tilladte max doseringer i de enkelte ukrudtsmidler, og hvilke vækststadier de er godkendt til.
Samt evt. stressfaktorer i kornet, tørke, mangel på næring, vandlidende jord, på sprøjtetidspunktet.
Herunder ses beskrivelse af udvalgte vækstadier i korn.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram